E-Book, Dänisch, 102 Seiten
Arrabal Punk og punk og komma streg
1. Auflage 2025
ISBN: 978-87-93578-67-8
Verlag: Mikroforlaget Apuleius' Æsel
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark
E-Book, Dänisch, 102 Seiten
ISBN: 978-87-93578-67-8
Verlag: Mikroforlaget Apuleius' Æsel
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark
Fernando Arrabal (f. 1932) anses for at være den mest opførte spanske dramatiker i verden. Han har været bosat i Paris siden 1954 i et såkaldt frivilligt eksil. Han slog igennem i Paris med sit teater, som ofte vakte stor opsigt pga. dets dristighed og kontroversielle karakter. Arrabals stykker er også blevet opført i Danmark, bl.a. Automobilkirkegården, Fando og Lis og Og de gav blomsterne håndjern på.
Autoren/Hrsg.
Weitere Infos & Material
Første akt
Mens tæppet langsomt går op
STEMME: (Radio) Den russiske og chilenske regering har lige underskrevet den sidste aftale i lufthavnen i vores hovedstad. Desuden er den marxistiske aktivist Capablanca, der er spærret inde i en fangelejr i Chile, blevet udvekslet med den sovjetiske dissident Smyslov, der til dags dato er spærret inde på et psykiatrisk hospital i Moskva. Andre nyheder… (En eller anden afbryder udsendelsen.)
(FEDOROFF dukker op i værelse A og TERÁN i værelse B. Telefonen ringer samtidigt i begge værelser, og de to personer svarer samtidigt.)
FEDOROFF og TERÁN: (Svarer samtidigt i deres respektive telefon.) Hallo! Ja… Missionen er fuldført… Ja…Ja… Jeg siger, at opgaven er løst tilfredsstillende… Lufthavnen er lukket… På grund af tåge.
FEDOROFF: Jeg kan ikke tage flyet tilbage. Det kan hverken jeg eller nogen anden. Alt er gået efter planen.
TERÁN: Ingen fly kan hverken lette eller lande. Jeg er blokeret.
FEDOROFF og TERÁN: Jeg er nødt til at tilbringe natten i lufthavnens hotel.
FEDOROFF: Jeg tror, at vi har fået et psykologisk forspring: vores fange, Smyslov, så bedre ud. Vi har bevist, at det sovjetiske fængselssystem er langt det bedste.
TERÁN: Den neutrale opinion har set sig nødsaget til at anerkende, at vores fange Capablanca havde et opsigtsvækkende udseende… især hvis man sammenligner ham med russeren. Det er en sejr for vores militærjunta i Chile.
FEDOROFF: Det var en rigtig god ide at købe et vestligt jakkesæt til ham.
TERÁN: I psykologisk forstand har vi vundet: at lægge en bog af Marx i hans hænder ombord på flyet var en fuldtræffer.
FEDOROFF og TERÁN: For vores fængsler er de bedste!
FEDOROFF: Vil du være sød at ringe til min kone… du ved jo godt, hvordan hun er…
TERÁN: Du må især ikke glemme at advare min kone… for jeg er jo i lasternes by…
FEDOROFF: Sig til hende, at jeg har købt en vestlig dragt og en Brigitte Bardot-paryk, der er lavet af nonner, der bor i kloster.
TERÁN: Jeg har skaffet hende en ægte indisk kjole med fjer, made in Paris.
FEDOROFF: Skål kammerat!
TERÁN: Til Deres tjeneste!
(Begge lægger deres respektive telefonrør på. De tager hurtigt deres jakker af, så man nu kan se deres lædertøj og to revolvere, og de tager meget hurtigt deres respektive pyjamas på. Netop da de skal til at gå i seng, ringer telefonen igen i begge værelser. De svarer.)
FEDOROFF og TERÁN: Hallo!
EN ANONYM STEMME: Og hvorfor udveksler de ikke Bresjnev med Pinochet?
FEDOROFF og TERÁN: Din forbandede bøsserøv.
(De lægger rasende på. Inden de går i seng, tager FEDOROFF kjolen og parykken, som han har købt til sin kone, frem. Han betragter dem og formodentlig for at se, hvordan de tager sig ud, tager han dem på. Han ser sig selv i spejlet og synger glad ”MADAME BUTTERFLY” med sopranstemme. Imens er TERÁN meget forsigtigt gået hen til den dør, som forbinder de to værelser og med en dirk lykkes det ham at åbne den helt lydløst på klem. Han betragter FEDOROFF, som med ryggen til ham synger i sit kvindetøj. TERÁN går tilbage til sin kuffert, tager den indiske kjole op og tager den på. Han ser sig selv i spejlet, danser og synger, sådan som han formoder, at indiske kvinder gør. I mellemtiden er FEDOROFF forsigtigt gået hen til døren, der forbinder de to værelser, og det lykkes ham helt lydløst at åbne døren på klem med en dirk. Uden at blive opdaget betragter han TERÁN, som med ryggen til råber og danser i sin indiske kjole. Synet bekommer FEDOROFF godt og beroliger ham, og han lukker straks døren. De tager begge to tøjet af og går i seng i deres pyjamas. Telefonen ringer igen i begge værelser.)
FEDOROFF og TERÁN: Hallo! … Jeg var lige ved at falde i søvn… Og for øvrigt: Jeg har taget mine forholdsregler.
TERÁN: Hotellets receptionist er identificeret. Han er vores agent. Han vil holde os underrettet om alt.
FEDOROFF: Jeg har alt under kontrol takket være hotellets receptionist. Han er vores hemmelige agent.
FEDOROFF og TERÁN: Selvfølgelig har jeg inspiceret det tilstødende værelse.
TERÁN: Ikke noget… en sølle operasangerinde.
FEDOROFF: Ingen fare… En indisk kvinde, der danser rock med fjer på hovedet.
FEDOROFF og TERÁN: I disse internationale lufthavne er der ikke noget, der overrasker.
TERÁN: Så snart tågen letter i morgen, vil jeg tage flyet tilbage.
FEDOROFF: Kammerat, i morgen vil jeg tage det første fly tilbage. Farvel.
TERÁN: Til tjeneste.
(De lægger begge to på og kravler ind under deres tæpper. Man hører igen radiomeddelelsen om udvekslingen af de to fanger. TERÁN, der er synligt forandret, kan ikke sove. Han står op og går frem og tilbage fra højre til venstre. Til sidst går han hen til døren og lytter. FEDOROFF synes at sove under tæppet. TERÁN åbner forsigtigt døren. Han lister hen til den kjole, som FEDOROFF har købt til sin kone. Han ser kærligt på den, kærtegner den og dufter henrykt til den. Uden at TERÁN opdager det, sætter FEDOROFF sig op, og rejser sig op fra lagenerne og tager meget forsigtigt sine to revolvere og skjuler sig med dem under lagenerne. TERÁN, der står med ryggen til og er opslugt af dragten, har ikke lagt mærke til noget som helst. Han lader kjolen ligge og nærmer sig FEDOROFFS seng: han betragter bylten i sengen og forestiller sig kjolens ejerinde… , og efter nogle øjeblikkes tvivlrådighed sætter han sig på sengen. Han kærtegner bylten uden at FEDOROFF bliver forskrækket eller opdaget.)
TERÁN: Madame, er De vågen?
(Han kærtegner ham igen. FEDOROFF rykker med et spjæt tilbage og uden at give sig til kende.)
TERÁN: De skal ikke være bange. Jeg er en gentleman. Jeg er også gift og har en voksen datter. Når jeg kærtegner Dem, er det fordi De har en kjole, der er magen til en, min mor havde på, da hun var ung.
(TERÁN bliver ved med at kærtegne ham FEDOROFF, mens han rykker på sig under lagenerne.)
TERÁN: De må virkelig undskylde, at jeg sådan er gået ind på Deres værelse uden at præsentere mig… men jeg kunne ikke lukke et øje. Kunne De ikke tænke Dem at snakke lidt med mig?
(Helt uventet dukker FEDOROFF op fra lagenerne og sigter rasende på TERÁN med sine to pistoler.)
FEDOROFF: Hænderne op!
(TERÁN løfter dem op. De to mænd i pyjamas ser på hinanden. Måske føler de sig latterlige.)
TERÁN: (Forskrækket.) Åh, det må De undskylde… Jeg havde ikke forestillet mig… Jeg har været så påtrængende… Og jeg som tog Dem for at være en operasangerinde… (Forvirret.) Og er De en bandit, der forbedrer de tilstedeværende… undskyld, jeg ved snart ikke, hvad jeg siger.
FEDOROFF: (Holder fast i den ide, som Terán kom med.) Jeg er en… international… bandit… Kan De ikke se mine revolvere?
TERÁN: (Skælvende.) Ved Deres fødder! Jeg beder Dem om at tage hensyn til mig!
FEDOROFF: Rør Dem ikke eller jeg skyder Dem til plukfisk!
TERÁN: Jeg forsikrer Dem om, at De kan stikke … (Peger på pistolerne)… de to ting i hylsteret. De behøver ikke at frygte mig. Det var meget upassende af mig at trænge ind i Deres værelse.
FEDOROFF: Og hvad laver De i mit værelse? Mon nogen har sendt Dem hertil…
TERÁN: Nej. Ingen. Jeg forsikrer Dem om, at jeg hverken kender Dem eller Deres bande. Ingen, jeg sværger over min salig moder…
FEDOROFF: Kan De forklare Dem lidt bedre, for jeg forstår ikke en pind. Og hold nu op med at skælve sådan.
TERÁN: Jeg er meget langt væk fra mit hjemland, tusinder af kilometer… og …
FEDOROFF: Det er jeg også. Men det berettiger Dem ikke til at rage en ukendt på bagdelen midt om natten.
TERÁN: Jeg havde så svært ved at falde i søvn. Jeg har haft en meget hektisk dag.
FEDOROFF: Den kan ikke have været mere hektisk end min.
TERÁN: Jeg har nervøse spændinger… De kan ikke forestille Dem…
FEDOROFF: Jeg forstår; jeg kunne heller ikke falde i søvn… og nogle mørke tanker…
TERÁN: I Deres profession … Det må være forfærdeligt!
FEDOROFF: Forbryderisk!
TERÁN: Netop! Men De skal ikke bekymre Dem, jeg siger ikke til nogen, at De bor på dette hotel.
FEDOROFF: Det vil De være nødt til – for Deres egen skyld.
(FEDOROFF knuger sine revolvere.)
TERÁN: Tag det nu roligt. De er...
