Hansen Efter Herostratos

Politologiske studier i brugen af frygt som politisk våben
1. Auflage 2023
ISBN: 978-87-430-6812-9
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, 152 Seiten

Efter Herostratos behandler terrorisme i et teoretisk og et praktisk- politisk perspektiv. Den handler især om terrorismen i det 21. århundrede.

Birthe Hansen (1960-2020) forskede og underviste ved Københavns Universitet fra 1990 til 2020. Hun udgav omkring 20 bøger om international politik, sikkerhedspolitik og herunder terrorisme. I 2003 modtog Birthe Sikkerhedsbranchens årlige pris for sit arbejde med formidling af viden om terrorisme.

Autoren/Hrsg.

Hansen, Birthe

Leseproben

Terrorisme i et verdensordensperspektiv1

De senere års terrorisme har i stigende grad været islamistisk motiveret. Den aktuelle terror ser imidlertid ud til at have andre årsager end Samuel Huntingtons civilisationssammenstød. I artiklen forklares bølgen og 9-11 med relativt tab af position, og der foreslås en neorealistisk inspireret analysemodel.

Terrorismeforskningen har i mange år levet som et aktivt og produktivt område. Der er blevet produceret mange resultater, lavet undersøgelser og case-studies af alt fra overordnede tendenser til konkrete terrorister og forskningen er kommet ud i bogform2, i emnetidsskrifter og på konferencer. Terrorismeforskningen har hidtil vært meget tværfaglig og har haft et markant sektorforskningspræg – ikke så teoretisk og med vægt på konkrete studier frem for på generelle teoridannelser.

Efter angrebene den 11. september 2001 (herefter 9-11) området imidlertid stillet overfor nye spørgsmål. For det første om der virkelig var tale om noget nyt? For det andet, hvordan man mest frugtbart analyserer og forklarer 9-11 og konsekvenserne heraf – kan man bruge den hidtidige forskning? For det tredje hvordan men kan integrere studiet af terrorisme i den teoretiske del af international politikforskningen og dermed udvikle IP-teori til også at kunne behandle et fænomen som terrorisme.

Formålet med denne artikel3 er at komme med et forslag til det tredje spørgsmål om IP-teori og terrorisme, og derved at svare også det det andet spørgsmål – vedrørende en forklaring på 9-11. Det første spørgsmål kræver en debat for sig. Her skal det blot antages, at der er tale om noget virkeligt nyt på grund af angrebenes målestok, den schumpeterianske innovation i deres karakter samt kombinationen af netværksorganisering og en aktiv og direkte ’failed state’-støtte (Hansen, 2001).

Nedenfor argumenteres der for, at terrorismeforskningen såvel som IPteorien kan vinde ved det såkaldte ’verdensordensperspektiv’, der dels kan forklare udbrud af større/anderledes terrorbølger, og dels kan integreres i den eksisterende IP-teori. Der gives dernæst en forklaring på terrorisme som 9-11 ud fra verdensordensperspektivet, og der peges på en række fremtidige risikoområder og –situationer.

Først diskuteres imidlertid Samuel Huntingtons civilisationstese (som har været centralt placeret i debatten og repræsenterer et af de få hidtidige helhedssyn) for at ’kridte banen af’, vise fordele og ulemper samt pege på, hvordan en ny model kan gøre nytte.

Terrorisme kan forstås alment som ’civiles vold mod ikkekæmpende med et politisk formål’. ’Civiles vold’ ses dermed i modsætning til ’statsterror’, der ikke er medtaget her, da statsterror anses for at have andre årsager og dynamikker. ’Politik forstås meget bredt som beslutninger med gyldighed for et fællesskab. Dermed omfatter det også religiøse og ideologiske mål af en størrelsesorden, der har konsekvenser for fællesskaber. Det kan f.eks. være indførelse af islamisk lov, sharia, eller krav om tilbagetrækning af tropper på grund af disses angiveligt vantro eller imperialistiske karakter. Definitionen er således udpegende og afgrænsende. Ud fra definitionen kan der imidlertid laves typologier ud fra dens motivation og særtræk4: Politisk-ideologisk, religiøs, kultmæssig, statssponsoreret samt pressionsterrorisme.

Et andet begreb, der er centralt i artiklen, er ’verdensorden’. Verdensorden forstås som en kombination af polaritet (hvor mange og hvilke supermagter er der i det internationale system) og de tilstedeværende supermagters politiske projekter. Konkret forstås den aktuelle verdensorden som kombinationen af den amerikanske unipolaritet og USA’s politiske projekt for udbredelse af markedsøkonomi og liberalt demokrati.5

Artiklen bygger på Samuel Huntingtons tese, neorealismen, egen forskning samt den eksisterende terrorforskning (især David Rapoport). Den har grundlæggende fem pointer:

1. At Huntington har givet et interessant bud på den aktuelle verdensordens udfordringer, men at han har overset en vigtig, bagvedliggende variabel.

2. At man med neorealisme kan opstille en bedre model for terrorisme

3. At en vigtig forklaring på 9-11 er den ’relative decline’, som Mellemøsten har gennemgået siden koldkrigsafslutningen

4. At terrorisme er en udpræget risiko under unipolaritet, og at unipolen er et fremtrædende mål

5. At politiske strategier kan gøre en forskel i terrorbekæmpelsen – også under unipolaritet.

Huntington og civilisationerne

Samuel Huntington var en af de første, der gav et bud på verdenspolitikkens udviklingen efter Den Kolde Krig (Huntington 1993; 1997), og han er stadig en af de få der har forsøgt at give et bud på et helhedssyn. Huntington selv sammenfattede sit synspunkt i’civilisationernes sammenstød’. Skillelinjen i verdenspolitikken ”is now the line separating peoples of Western Christianity, on the one hand, from Muslim and Othodox peoples on the other” (1997:28). Hans grundlæggende tese kan yderligere sammenfattes i ’islams mange små sammenstød med Vesten’. I debatten om 9-11 har Huntington selv peget på (2002), at hans tese ikke umiddelbart kan tages i brug, men at civilisationssammenstød kan blive realiteten på længere sigt.

Gennem tiden har mange kritiseret Huntingtons civilisationsbegreb, hans islam-forståelse og hans metode (f.eks. Ajami 1993, Norrris and Inglehart 2002). Andre har imidlertid peget på, at der i forhold til terrorisme er tegn på, at terrorisme mellem civilisationer har fået overtaget i forhold til terror inden for civilisationer, hvilket kan ses som en støtte til Huntingtons tese (Weinberg and Eubank 2000). Atter andre har taget afstand fra Huntingtons præmisser, men har delt hans advarsel om, at islamisk utilfredshed med Vesten i fremtiden kan føre til øget konflikt (Andersen og Aagaard 2002).

Spørgsmålet er, om 9-11 og den bølge af islamisk terrorisme, der har vist sig i 1990’erne, kan forklares med Huntingtons pointer, som i kort form er, at forskellene på Vesten og islam er grundlæggende, og at træk ved islam i kombination med Vesten politik har ført til og risikerer at føre til en række konflikter, herunder øget islamisk begrundet terrorisme mod Vesten.

Hypotesen her er, at Huntingtons forklaring ikke er dækkende, fordi han overser en vigtig bagvedliggende variabel. Den bagvedliggende variable knytter sig til udviklinger i det internationale system, der skaber tab af position og grobund for terrorisme. Når der det seneste årti har været mange terrorhandlinger med udgangspunkt i Mellemøsten, ses dette i stedet som en konsekvens af, at netop Mellemøsten tabte på Koldkrigsafslutningen. På nogle måder mere end den direkte taber Sovjetunionen og dens nære allierede i Østblokken.

Fokus er dermed blevet flyttet fra islam (som det som regel er i Huntingtondebatten) til terrorisme med udgangspunkt i Mellemøsten i islam. Den terror, der er tale om og som er blevet en bølge i løbet at 1990’erne, har nemlig typisk udgangspunkt i Mellemøsten – men den er også islamistisk motiveret. Hvis man vil se på den aktuelle terrorbølge, er det vigtigt at have begge aspekter med: bøgen har både et geografisk og et motiveringsmæssigt tyngdepunkt, og dette kan bidrage til at præcisere forklaringen af dens opståen.

Debatten er både fagligt relevant og politisk vigtig. I disciplinen international politik er man nødt til at fremsætte hypoteser på en kompleks baggrund, men når muligheden er til stede, må hypoteserne testes og/eller udsættes for kritisk refleksion. Det er en relevant faglig debat, om fænomen x kan forklares med faktor y eller z. Politisk set er det vigtigt, om IP’erne peger på civilisationssammenstød eller andre årsager til, at en bestemt form for terrorisme forøges. Det er meget forskellige modtræk, der skal sættes i værk – afhængigt af, om man anser islam, fattigdom, psykologiske traumer, internationale systemskifter eller noget helt femte som årsagen.

For en ordens skyld skal det med det samme understreges, at terrorisme næppe kan tilskrives en enkelt årsag. Det er et middel med mange former og årsager, og de konkrete angreb og grupper har komplekse baggrunde. Hvis man analyserer større, distinkte terrorbølger, kan man imidlertid godt give politologiske forklaringer på disse, selv om den pågældende forklaring hverken er hele sandheden om en bestemt form for terror eller sandheden om al terrorisme. På den måde er terrorisme ikke anderledes end andre former for politisk...