Jessen / Reprint Nordisk gudelære

- med uddrag af Eddaerne
1. Auflage 2023
ISBN: 978-87-430-3998-3
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, 156 Seiten

Nordisk gudelære med uddrag af Eddaerne giver først en kortfattet og overskuelig gennemgang af de vigtigste begreber i den nordiske mytologi og lidt om kildetek-sterne. Dernæst følger Jessens oversættelse af en række centrale fortællinger fra Snorres Edda og i bogens sidste del bringes en ny oversættelse af tolv af Den ældre Eddas gudesange.

Carl Arnold Edwin Jessen (1833-1921) var dansk sprogforsker. Oprindeligt studere-de han nordisk og tysk sprog, men gennem sproghistorien fattede han interesse for etnografiske og andre historiske studier. I 1862 disputerede han for doktorgraden med afhandlingen »Undersøgelser til Nordens Oldhistorie«, hvor han bl.a. diskute-rede sagalitteraturens historicitet.

Autoren/Hrsg.

Jessen, Edwin

Reprint, Heimskringla

Leseproben

1
Nordisk Gudelære

_____

Verden og Væsner

1. Jorden tænktes som en flad Skive. Den mellemste Del var Menneskers Hjem, , med en 'Borg', d. e. en Vold eller et Gærde, udenom, kaldt , som ellers også bruges som Navn på Mandhjem selv.

2. Udenfor Midgård, måske i Kres hélt rundt, lå , hvor de uhyre Kæmper, eller , bode. Tit omtales Troldhjem dog som liggende i Øst (»Østervej«).

3. Rundt om hele Jorden tænktes et stort dybt Hav.

4. Hjem, Åse-hjem eller , skal egenlig tænkes ovenpå Himlen. Men Forestillingerne var vist temmelig ubestemte. Somtid synes man at have tænkt sig Åsgård etsteds under Himlen, på Jorden. Nogle af Guderne kaldles , og sagdes at være komne til de andre fra ; men hvor dét skal tænkes, er ikke godt at sige.

5. Hélt udenfor denne Verden, eller disse Verdener, eller »Hjem«, lå, hinsides Himmelhvælvingen, mod Syd en Ildverden, , hvor og , et Slags Jættevæsner, bode, og mod Nord en kold Tågeverden, . I Nivlhjem er , hvor Jættekvinden råder, og hvor de fleste Mennesker kommer efter Døden.

6. Der opstod en Forestilling om »ni Hjem« eller Verdener. Dét Tal fremkom ved til de nævnte Hjem at føje , hvor de lyse og gode eller , , skulde bo (skönt de vist oprindelig tænktes boende rundt om i Mandhjem), samt et , hvor de små kloge og dygtige men lumske og ondskabsfulde eller skulde bo (skönt de tillige tænktes boende rundt om i Jord og Fjælde.) Således fik man: . Spor findes til end yderligere Mangfoldiggörelse , idet man finder omtalt »ni Hjem nedenfor Nivlhel«.

7. Der var en Forestilling om et stort Verdenstræ, Asken , der nåde op over Himlen, og bredte sine Grene ud over den. Den stod på tre Rødder. Ved den ene var , ved den anden , ved den tredje Brønden , hvori lå Ormen med andre Orme og gnavede Træet for neden. Også sagdes, at den ene Rod, den med Urds Brønd, lå i Æsers Land (over Menneskers), den anden, den med Mimes Brønd, over Jætters, den tredje, den med Hvergelme, over Helhjem.

Åsgård. Æser

8. I Åsgård havde de fleste hver sit Land med sin Bolig. I det mindste synes det, som om de fleste nedenfor nævnte Gudehjem almindelig tænktes som Dele af Åsgård. Der siges tit at være tolv Æser; men ved at tælle efter findes fler. De blandt Æseme optagne tælles med; og Balder, skönt død, tælles ikke fra. De tolv fornemste bliver vel: Odin, Tor, Frø, Ty, Balder, Hemdal, Njord, Forsete, Vidar, Vale, Ull, Brage.

9. Odin er ypperst og ældst af Æser. Han ejer Boligen med Höjsæ-det , hvorfra han ser over al Verden. Han ejer og Landet med Borgen , hvor han huser , d. e. de »Våbendøde«. Valhal har 640 Döre, så brede, al 800 Enherjer jævnsides kan gå ud ad hver. Han er en gammel Mand, höj, stærk, ildfuld, med stort Skæg, enöjet; har almindeligvis blå Kappe og bred Hat, og Spyd eller 'Gér' kaldt . Han ejer Ringen , hvoraf hver niende Nat drypper otte lige så tunge. Han ejer Hesten med otte Fødder, Ulvene og , og Ravnene og , der flyver over Verden og siger ham nyt. Han er vís, fremseende, kyndig i Trolddom, Galder (d. e. Tryllesang), og Runer, vandrer meget, tager megen Del i Tildragelser i Mandhjem, hvorfor han tit nævnes i Heltesagn, hvor de andre Guder sjælden omtales. Han volder tit Heltes Død for at få dem blandt sine Enherjer. Sit ene Öje havde han pantsat hos Mime for en Visdomsdrik af hans Brønd. Han har mange Navne, som (d. e. Valens, de Faldnes Fader), , o. a. Hans Hustru er . Når også andre nævnes, er der idetmindste tit Mistanke om, at det oprindelig kun er andre Navne på Frigg. Således er , Tors Moder, ét med Frigg.

10. er stærkest af alle Guder. Hans Rige er eller , med den uhyre Hal med 640 'Gulv'. Han er vældig af Vækst, og har rødt Skæg. Han er ilsindet, næsten altid vred, og kan dog blive god igen, er ikke vis, men overordenlig villig til at slå, uden så nöje at undersøge Lov og Ret. Han er Tordengud. Hans Våben er Hammeren . Somtid omtales en Styrkegjord, , som han spændte om sig for at øge sin Kraft. Han ager i Kærre med Bukkene og ; kaldes derfor ; kaldes og . Blander sig ikke meget i Men-neskenes Sager (men var dog den mest yndede Gud, og dyrkedes næppe mindre end Odin); derimod færdes han meget i Jættehjem i Kamp mod Troldene. Jættebörnene og tjæner ham. Hans Hustru er . Der nævnes en Datter, , og to Sönner, og . I Vavtrudnesmål nævnes Mode og Magne blandt de fire Guder, dette Kvad lader overleve Rag-narök.

11. , Sön af Odin, er, som de to foregående, Krigsgud, og er den ridderligste af Æserne. Om hvorledes han mistede den höjre Hånd, se Fortællingen om ham og; Fenre. (I et Kvad omtales hans Moder som gift med Jætten Hyme, der altså skulde være hans Stefader.)

12. kaldes somtid »ypperst af Æser«; er ikke så meget krigersk; råder for godt År, Frugtbarhed, og Fred. nævnes etsteds som hans Rige, og skulde forsåvidt tænkes i Åsgård. Han er Sön af Njord, Broder til Frøja, altså en af Vanerne. Han ejer Skibet , der altid har Bör, og Galten , hvorpå han rider i Luft og over Hav. Om hans Giftermål med Jæt-tekvinden se Fortællingen og Kvadet. Ved den Lejlighed mistede han sit Sværd, og måtte siden dræbe Jætten med Hjortehorn. Også savner han Sværdet i Gudernes sidste Kamp.

13. , Frøs Fader, kom som Gissel fra Vanehjem i gamle Tider, da der blev sluttet Fred mellem Æser og Vaner. Han bor på ved Søen, og råder for Vind og Vær. Han blev gift med Jættekvinden ; se Fortællingen.

14. , Sön af Odin og Frigg, bedst, blidest, retfærdigst, mest elsket blandt Æser; fager og lys. Bor på . Er gift med , Datter. Han er egenlig ikke mer blandt Æserne, men dræbt og nedfaren til Hel, hvorom se Fortællingen. (Men næppe stod dét levende for Fædrene, siden der var Hov og Ofringer for Balder.)

15. , Balders og Nannas Sön, er ligeledes Retfærdigheds- og Forligs-gud. Bor på ; nævnes sjælden.

16. , Odins Sön, hører som de fire foregående til de fredeligere Guder; har sin Styrke i Ord, er (ligesom Odin) veltalende og Skjald, må høre af Loke, at han er den mindst modige af Æserne (et andet Sted kaldes Høne ræddest af Æser). Næppe har han da været synderlig agtet, skönt höjtidelige Løfter aflagdes »ved Bragebægeret«. Han er gift med .

17. (Hjemdal) regnes ét Sted til Vanerne, kaldes andensteds Odins Sön, siges at...