E-Book, Dänisch, Band 7/7, 344 Seiten
Reihe: Daniel
Kristensen De vanartede
1. Auflage 2025
ISBN: 978-87-430-2438-5
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark
E-Book, Dänisch, Band 7/7, 344 Seiten
Reihe: Daniel
ISBN: 978-87-430-2438-5
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark
Bøje Aagaard Kristensen Efter udgivelsen af spændingsromanerne "Hvem slukkede lyset?" og "Den retmæssige arving" i 2018, lavede Bøje Aagaard Kristensen i 2020 en afstikker og udgav den humoristiske bog "Selvtægt - så ka' de lære det!". Spændingsromanerne udviklede sig til en serie. I 2021 udkom således den tredje spændingsroman med advokaten Daniel i hovedrollen, "Tvillingemord". Den fjerde udkom i 2022: "SKAKMAT", og i 2023 den femte: "FRIGJORT". I 2024 er den sjette udkommet: "DOMMER OG MESTERMAND". Den syvende i serien fra 2025 er: DE VANARTEDE. I 2023 er de to først udgivne romaner udgivet som e-bøger på engelsk med titler på henholdsvis: Justified Punishment (Hvem slukkede lyset?)og Alive or Dead - whatever happened to Jakob (Den retmæssige arving).
Autoren/Hrsg.
Weitere Infos & Material
MANDAG DEN 5. MAJ 2025
Ulla og Daniel sad i bilen på korttidsparkeringspladsen i Billund Lufthavn.
- Vi er da i rigelig god tid, konstaterede hun.
- Hellere det end at komme for sent, svarede han.
- Jeg synes, jeg allerede kender ham rigtig godt, selvom jeg ikke har mødt ham fysisk.
- I talte jo også en del sammen, mens jeg var i Nigeria for at lede efter Mikael, Mathilda og hendes bror.
- Ja. Men da også senere en gang i mellem. Han var sød dengang til at ringe og hjælpe mig med at holde modet oppe, sagde Ulla.
- Nu skal han så tage afsked med sin danske fætter.
- Ja. De har snakket meget sammen siden mormor døde. Mere end før.
Og så får han set mine onde halvmostre.
- Direkte onde? spurgte Daniel. - Hvordan onde? Du har aldrig fortalt ret meget om dem.
- Næh ... Jeg har vel forsøgt ikke at tænke på dem.
- Lidt har du jo fortalt. Men hvad var det nu, de gjorde? spurgte han.
- Jeg ved, de aldrig accepterede min mor som deres rigtige søster.
Måske fordi de hørte i skolen, at nogen sagde, hun var en horeunge.
Og derfor accepterede de heller ikke mig. Jeg har f.eks. aldrig været inviteret til deres fødselsdage eller noget.
- Hvad så med dine egne fødselsdage? Var de inviteret der?
- Jeg ved nu, at de ikke ville komme. Derfor kørte mormor og morfar altid en tur med mig. Til Legoland eller Løveparken eller sådan noget.
Så jeg undrede mig aldrig over det dengang. Senere forstod jeg. Skal vi gå ind nu?
Daniel kiggede på sin telefon.
- Hvis man kan stole på opdateringen over ankomster, så er flyet lige landet. Så lad os bare gå.
Daniel kørte fra lufthavnen i Billund i retning mod Give. Yakov Nathan, som de havde hentet i lufthavnen, sad på bagsædet ved siden af Ulla. Han tog hendes hånd.
- sagde han på engelsk.
-
svarede hun.
- supplerede Daniel. -
- spurgte Yakov.
-
spurgte Ulla.
sagde Ulla og gav hans hånd et klem.
sagde han og klappede Daniel på skulderen.
spurgte Ulla.
sagde Daniel.
spurgte Daniel.
svarede Ulla.
sagde Yakov Nathan. -
svarede Ulla.
Tårer løb nedad Ullas kinder.
sagde Daniel.
Jan, Joan, Mathilda og Martin stod udenfor kirken og ventede på dem. Yakov havde en lang sportstaske med og gik i raskt tempo sammen med Ulla og Daniel hen til dem. Han så først på Daniel og smilte. Og så kiggede han på Mathilda.
-
Yakov tog med begge hænder fat i hendes hænder. Han strakte armene og så smilende på hende, mens han lagde hovedet på skrå.
svarede Mathilda, usikker på, hvad det betød.
Yakov tog om hende og gav hende først et kys på den ene kind og så et på den anden.
spurgte han.
Yakov gav hånd til dem alle.
sagde Yakov og så fra Martin til Mathilda.
svarede Martin.
sagde Yakov leende. -
sagde Daniel.
Yakov kiggede intenst på Mathilda og nikkede spørgende.
svarede Mathilda og lo.
spurgte han og kiggede på Jan og Joan.
svarede Jan.
svarede Joan.
svarede Jan.
sagde Daniel.
spurgte Daniel.
I kirken gik Ulla målrettet og satte sig på den forreste bænk i højre side sammen med Daniel og Yakov. På bænken bagved satte de fire unge sig.
Villiam og Gretes to døtre og deres familier sad på den anden side af kisten. De hilste afmålt på Ulla og de andre med et lille nik. Det var næsten symbolsk, at de sad i hver sin side af kirken.
Efterhånden blev kirken fyldt op af andre begravelsesgæster, som ikke var familie. På bænkene bagved familiemedlemmerne sad således i begge sider afdødes venner og bekendte fra et langt liv.
Præsten talte, og den sidste tone i den efterfølgende salme blev sunget. Kirkesangeren trak på vanlig vis sidste tone langt ud og sluttede samtidig med orglet tonede ud. Så stillede præsten sig ved enden af kisten.
- Vi har I dag en særlig gæst i kirken. Helt fra Jerusalem er Yakov Nathan kommet for at vise Villiam Jørgensen den sidste ære.
Præsten slog over i engelsk.
Præsten nikkede til Yakov og rakte hånden ud mod ham. Yakov rejste sig og gik op til kisten. Han vendte sig langsomt om, og der kom overraskede udbrud fra mange i kirken. Der blev hvisket. Han stillede sig ved kisten, mens præsten overtog Yakovs plads på bænken, ved siden af...




