Kristensen Dommer og mestermand

1. Auflage 2024
ISBN: 978-87-430-8717-5
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, Band 6, 308 Seiten

Reihe: Daniel

Sven Jansens mangeårige ægtefælle forlader ham til fordel for en "bedre" partner. Hun håner ham. Sven Jansen bliver chokeret, såret og apatisk nedtrykt. Men derefter også rasende. Hvordan skal han komme videre? Han fyldes af hævntørst. Efter lidt tid lægger han en plan. I første omgang går planen ikke ud over den "svigagtige" ægtefælle, men bliver fatal for andre kvinder. Daniel møder uventet drabsmanden, som for mange år siden lagde Daniels tilværelse i ruiner. Hvorfor møder han ham og hvordan tackler han det? Mødet får uventede, dramatiske konsekvenser. Under et besøg i Aarhus hos sit afrikansk fødte adoptivbarn, Mathilda, møder Daniel en hjemløs. Der er noget bekendt ved den hjemløse. Daniel bliver nysgerrig og får lyst til at finde ud af om han kender den hjemløse og hvorfor er det blevet til en tilværelse som hjemløs? Kan Daniel ændre på situationen? Daniels partner i advokatfirmaet, Arne Lawaetz, finder, sammen med sin familie, en kvinde druknet i et sommerhusområde. Er det selvmord eller mord? Hvorfor begår kvinden selvmord eller hvem har dræbt hende? Han ringer til Daniel. En populær datingside bliver på en måde fællesnævneren for Sven Jansen, drabsmanden og den hjemløse - og Daniel. De fleste medlemmer på Tinder har nok reelle hensigter, men ét medlem søger også efter ofre. Af helt andre årsager opretter Daniel en profil. Medlemskabet udvikler sig for ham på dramatisk vis, helt anderledes end han forventede.

Efter udgivelsen af spændingsromanerne "Hvem slukkede lyset?" og "Den retmæssige arving" i 2018, lavede Bøje Aagaard Kristensen i 2020 en afstikker og udgav den humoristiske bog "Selvtægt - så ka' de lære det!". Spændingsromanerne har udviklet sig til en serie. I 2021 udkom således den tredje spændingsroman med advokaten Daniel i hovedrollen, "Tvillingemord". Den fjerde udkom i 2022: "SKAKMAT", og i 2023 den femte: "FRIGJORT". I 2024 er den sjette udkommet: "DOMMER OG MESTERMAND". I 2023 er de to første romaner udgivet som e-bøger på engelsk med titler på henholdsvis: Justified Punishment og Alive or Dead - whatever happened to Jakob.

Autoren/Hrsg.

Kristensen, Bøje Aagaard

Leseproben

KAPITEL 2

TIDLIGERE.... SVEN JANSEN. APRIL 2022.

Sven Jansen sad i sin bil i indkørslen. Han skulle på arbejde.

Den satans kælling, tænkte han. Har jeg ikke altid stået på pinde for hende? "Du er blevet for kedelig" sagde hun. Bare fordi man arbejder meget.

Han var jo nødt til at være meget hjemmefra for at passe sit distrikt. Konkurrencen om kunderne til olie og andre smøremidler var hård. Det var blevet sværere at få nye kunder og fastholde de gamle til de olieprodukter, han solgte. Coronaen havde næsten skubbet ham tilbage til start, på grund af leveringsforsinkelser.

Han havde derfor fået et større distrikt og havde nu et område, som stort set dækkede Region Midtjylland. Det havde betydet, at han igen kunne leve af det. Men det betød også flere dage hjemmefra. Ofte flere dage i træk.

Han erkendte, at passionen ikke længere var den samme i deres parforhold. Hvornår det var begyndt at ændre sig, var han ikke helt klar over.

Men Covid-19 pandemien havde ikke gavnet. De havde begge to i perioder været hjemme i mange dage. Fordi arbejdspladsen var lukket ned nogle gange. Andre gange, fordi en af dem eller begge havde været smittet.

De havde i realiteten været i en slags husarrest. Det havde slidt.

Men nu var det mere end to måneder siden pandemien officielt var erklæret 'ikke samfundstruende'. Han havde selv længe været tilbage for fuld skrue. Og Laila arbejdede ikke længere hjemmefra.

Han havde godt bemærket, at hun altid var 'for træt', 'følte sig uoplagt'. Han var heller ikke selv særlig oplagt.

Men han var blevet dybt chokeret, da hun meddelte ham, at hun flyttede. At hun havde fundet en anden.

"Hvorfor?" havde han spurgt.

"Du er en fiasko". "Du er blevet dum". "Du har aldrig været den skarpeste kniv i skuffen". "Du er kedelig". "Jeg spilder mit liv". "Du kan ikke engang tælle til ti".

Tænk, at hun havde hånet ham for hans handicap. Hvad hun ellers sagde, stod som i en tåge for ham.

Forbandede kælling, tænkte han og startede motoren for at køre væk fra det splittede hjem.

Da han kom hjem i fredags, efter en tredages tur i det vestjyske, havde han straks bemærket forskellen. Garderoben i entreen var halvtom. Det meste af overtøjet og de fleste af skoene var væk. Kun hans tøj og sko var tilbage.

Hun sad i stuen og ventede på ham.

"Hvad sker der?" havde han spurgt. "Har du kørt alle dine frakker og jakker til genbrug?"

Hun havde leet hånligt.

"Jeg har fået nok. Jeg flytter. Jeg er træt af at bo sammen med en fiasko, som ikke engang kan tælle til ti."

Hun havde brugt dagene under hans fravær til at pakke.

Hun var stoppet op i døren, kun for at sige:

"Jeg flytter sammen med en mand, der kan give mig det, jeg vil have. Behold du bare de gamle møbler og dit dybt forgældede hus."

Huset var i sin tid købt kun i hans navn.

"Dybt forgældede hus", sagde hun. Han havde altid sat en ære i at passe huset og holde det godt ved lige. Selvfølgelig var huspriserne i Rønde ikke steget som i Risskov. Men selv efter de tillægslån, de havde taget i årenes løb, burde der være en lille friværdi.

Han skjulte ansigtet i hænderne og lænede sig mod rattet.

Sådan sad han længe med motoren kørende. Indtil han havde kontrol over tårerne. Tilbage var chokket, skuffelsen - og raseriet.

---------

De efterfølgende dage stod uklart for ham. Mekanisk kørte han pligtskyldigt rundt i distriktet. Nogle få ordrer kom i hus. De fleste glippede. Hvem kan sælge overbevisende, når selvtilliden er væk?

Så en torsdag eftermiddag ringede chefen på hans mobil.

- Sven, begyndte han. - Jeg har kigget på dine salgsindberetninger for de sidste dage. De ser ikke godt ud. Hvad sker der for dig?

- Jeg ved det. Men der har været så meget. Jeg skal nok tage mig sammen, forsvarede han sig.

- Sven. Jeg er ked af at sige det. Men vi er nødt til at tale alvorligt om det.

- Jeg siger jo, jeg nok skal tage mig sammen.

- Men Sven. Du er jo ikke rigtig kommet op igen efter coronaen. Du må komme ind på kontoret, når du er færdig i dag.

- Det bliver sent. Jeg er jo i Holstebro nu.

- Så kom hjem til os i stedet. Vi laver noget mad. Drikker en flaske god vin. Så finder vi en løsning. Det er nok bedst, du kommer alene, uden Laila, hvis det er i orden.

- Ja, ja. Det er helt fint.

Han havde endnu ikke fortalt chefen, at Laila var flyttet. Så det med at komme alene, var jo den eneste mulighed. Faktisk havde han ikke sagt noget og Laila til nogen.

----------

Sven havde været i firmaet i mange år og chefen, som også var ejeren, havde altid været rosende, når det gik godt og forstående, når det gik knap så godt. En god chef.

Nu var han så inviteret til middag hjemme hos chefen i Risskov.

Han vidste godt, at hans salg havde haft en nedadgående trend efter coronaen. Og helt skidt de seneste dage.

På grund af den forbandede kælling, tænkte han.

Chefen og hans ægtefælle stod i køkkenet og tog imod.

Sven havde ofte været til middag hos chefen sammen med Laila. Så han kendte også ægtefællen Pia godt. Maden var klar, så de satte sig straks til bords.

To flasker rødvin delte de tre. Under middagen talte de slet ikke om virksomheden og hans salg. Sven undgik behændigt at snakke om Laila.

Men bagefter.

Pia gik en lang tur for at lade dem være alene. Chefen inviterede ham ind i stuen og de tog plads i de behagelige sofaer.

De fik kaffe og cognac. Sven var efterhånden mere end småberuset. Chefen havde været flittig med at fylde hans vinglas under middagen.

- Hva' så Sven? Er der noget, der trykker dig? Du virker ved siden af dig selv. Du har vel ikke mistet fokus?

Sven åbnede munden for at give et undvigende svar. Men hvad skulle han sige? Det ville bare lyde som bortforklaringer og dårlige undskyldninger. Hvide løgne, som ville være gennemskuelige. Han trak vejret dybt.

Chefen rejste sig og satte sig i sofaen ved siden af Sven. Med armen faderligt om Svens skulder spurgte han:

- Er det svært at fortælle? Er det jobbet, du er kørt træt i? Er det bilen? Jeg ved godt, den burde have været udskiftet til en nyere model. Men du ved jo, vi har haft sløje tider. Pandemiens konsekvenser har også ramt os.

Sven sad bare og rystede på hovedet. Tårerne pressede sig på.

- Er det noget derhjemme? spurgte chefen og gav Sven et klem med armen.

- Ddddet er Laila.

- Er hun syg? Forhåbentligt ikke noget alvorligt.

- Hun er rejst.

- Rejst? spurgte chefen.

Sven nikkede.

- På ferie? Eller.... spurgte chefen.

- Hun har fundet en anden.

Så er det sagt, tænkte Sven.

Chefen rejste sig, fyldte godt op i deres cognacglas og satte sig igen.

- Det er jeg sgu da ked af. Er der sket noget? Vil du fortælle mig om det?

Sven fortalte tårevædet om den sidste samtale med Laila.

Chefen tog Svens cognacglas og gav det til Sven, som nippede til det. I tavshed sad de side om side nogle øjeblikke.

- Jeg forstår bare ikke.... begyndte Sven. - Hvor har hun mødt ham? Hvor længe har det stået på?

- Ved du, hvem det er?

- Det er en i Skanderborg. Hvordan støder hun lige ind i en fra Skanderborg, som hun så vil bo sammen med?

- Det kan vel være tilfældigt. En fra hendes job? Eller har hun gået til noget? Kurser, dans eller sådan noget.

- Kun hjemme i Rønde så vidt jeg ved.

- Tror du, hun ikke kommer tilbage?

- Ikke, sådan som hun så på mig, og de ting hun sagde.

- Ville du ønske det?

Sven rystede på hovedet.

- Jeg må nok vænne mig til at være alene.

- Sven. Du må op på hesten igen. Du har altid været en god sælger. Du kan blive det igen. Du er et venligt menneske. Der er mange 'sild' i havet.

- Hmm. En mand i min alder? Hvordan skulle jeg møde dem? Der er jo ikke baller for sådan nogen som mig, som der var i gamle dage. Og mig på diskotek? Der er vist ingen på min alder der.

- Måske har Laila mødt ham fra Skanderborg via en datingside, foreslog chefen.

- En datingside? spurgte Sven.

- Ja. Der er mange af dem. Det kan du da også prøve. Du skal bare oprette en profil og skrive lidt om dig selv, svarede chefen.

- Hvis det ikke skal være løgn, vil det nok skræmme alle væk.

Chefens ægtefælle var kommet tilbage fra gåturen.

- Pia, kaldte chefen. - Kom lige herind.

- I hygger jer nok rigtigt. På en torsdag aften ha ha. Hvad skal jeg?

- Hvordan vil du beskrive Sven? Altså, hvis du skulle...