Magnússon / Reprint Den ældre Edda

En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange ved Sæmund Sigfusson
1. Auflage 2024
ISBN: 978-87-430-8613-0
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, 288 Seiten

Den ældre Edda - Finnur Magnússons oversættelse af den ældre Edda er den første danske oversættelse af samtlige Eddadigte (dog undtagen Rígsþula men til gengæld med et par Eddalignende digte, som ikke regnes med til Eddaen). Den udkom i årene 1821-23 i fire bind. Projektet var ambitiøst og strakte sig over ca. 1200 sider. Ud over den danske oversættelse af digtene indeholdt værket meget fyldige indledninger, tolkninger og anmærkninger. Denne genudgivelse indeholder kun Magnússons danske oversættelse med noter.

Finnur Magnússon (1781-1847) islandsk filolog og oldforsker. Fra 1815 var han professor ved Københavns universitet, hvor han forelæste i norrøn litteratur og nordisk mytologi. Magnússon var først og fremmest optaget af Den ældre Edda og var ansvarlig for flere af den Arnamagnæanske Kommissions udgivelser af oldislandske kildetekster. Derudover udgav han selv en række værker, hvoraf firebindsværket Eddalæren og trebindsværket Grønlands historiske mindesmærker regnes blandt de vigtigste.

Autoren/Hrsg.

Magnússon, Finnur

Reprint, Heimskringla

Leseproben

Valas Spaadom

Eller Spaaqvindens Tale

I.

1. Lytter til min Tale

Væsener alle!1

Större og mindre

Af Heimdalls Slægt;

Jeg vil fortælle

Val-Faders Bedrifter,

Mænds gamle Sagn

De første2 jeg3 lærte.

2. Jeg mindes Jætter

Tidlig födte,

De som mig fordum

Fostret havde;4

Ni Verdener jeg husker5

Og Ni Himle,

Det herlige Middeltræ

Neden for Jorden.

II.

3. Det var Tidens Ophav

Da intet var,6

Ej Sand eller Sö,

Ej svale Bölger;

Ingensteds fandtes Jord

Eller höjen Himmel,

Der var et uhyre Gab7

Uden Væxter.

4. För Börs Sönner

Kloderne oplöfted,8

De som det herlige

Midgaard skabte,

Sol skinned fra Syd

Paa Salens Stene (Mure)

Da Jorden begroedes

Med grönne Urter.

5. Sol fra Sönden

Maanens Ledsager,

Om himmelske Heste9

Höjre Arm kasted;

Solen det ej vidste

Hvor den Sale ejed,

Stjerner det ej vidste

Hvor de Steder ejed,

Maanen det ej vidste

Hvor sit Hjem den ejed.10

6. Da ginge alle Magter

Til ophöjede Sæder,

Höjhellige Guder

Raadsloge derom; —

Nat og Næ

Navne de gave,

Morgen og

Middag kaldte

Undern og Aften, —

Aar beregned.11

7. Aser mödtes

Paa Idas Slette,

Alterkreds og Templer12

Opreiste de höit;

Esser de anlagde,

Ædle malme smeded,13

Tænger og kunstige

Redskaber danned.

8. De legte med Tavl

I Borgen14 saa glade,

Intet mangled

De af Guld;

Indtil did kom trende

Thursers Möer

Meget mægtige fra

Jætternes Verden.

III.

9. Da gik alle Magter

Til ophöjede Sæder,

Höjhellige Guder,

Raadsloge derom,

Hvem der skulde

Skabe Dværges Slægt15

Af Havjættens Blod,16

Og blaaladne Been.

10. Der Modsogner (Kraft- el. Saftsueren) er

Den ypperste bleven

Af alle Dværge,

Men Durin den anden;

Mange de gjorde

Mennesker lige,

Dværge af (paa) Jord

Som Durin sagde.17

11. Ny og Næ

Nordre og Sydre

Östre og Vestre

Al-Tyv, Dvalin (Dvalegiveren)18

Bivör (Bæveren el. Rösteren) Bavör

Bumbur, Nore

Anar og Onar

Ai, Miödvitner

Veig (Kraft) og Gand-Alf

Vind-Alf, Thrain, (den længe vedholdende)

Theck (behagelig) og Thorin (djærv)

Thror (stærk) Vitr (vis, seende) og Litr (Löd, Farve)

Nár (Dödning) og Nyraad (Nyvolder, Ny-giver)

Regin (Magt, Regn) og Raadsvid (Raadklog)

Nu har jeg (de) Dværge

Rigtig opregnet.

12. File, Kile,

Funden, Nale,

Hepte (Hæfteren) Vile (den behagelige, Lyset)

Hanar, Svior,

Frar (Hurtig) Hornborer19

Fræg og Lone (Dybherskeren el. Havmanden)

Öirvang (Leerjord) Jare

Egeskjold.

13. Tid er det de Dværge

I Dvalins Flok

For Menneskers Börn

Til Lofar at opregne,

De som fra Salens

Klippe tyede20

Over Jordmarkers Egne

Til Jora's (Kampens) Sletter.

14. Der var Draupner (Drypper) –

Og Dolgþrasir (den trodsige, udholdende Kjæmpe el. Kriger)

Hár (höj) Haugspori (Höjbetræderen)

Hleváng (Sö-Vang) Gloe (glimrende)

Skirver, Virver,

Skafid, Ae,

Alf og Yngve

Egeskjold.

Fialar (den skjulende) og Froste (Frostvirker)

Finnur (Finder, Opdager) og Ginnar (lokkende)

Here, Hægstare,

Hliodolf (Lyd-Alf) Moin (Muldbeboer).

Saalænge Folk

Leve i Verden,

Det Lofars Ætte-Tal

Til skal være.21

IV.

15. Til trende kom

Af den Forsamling

Mægtige og kjærlige

Aser til Hus;

De funde paa Land

Lidet mægtende

Ask og Embla

Uden Skjæbne.

16. Aand de ej ejed

Ej heller Forstand,

Ej Blod, ej Lader (Bevægelseskraft)

Ej faver Farve;

Odin gav Aanden,

Hæner Forstanden,

Loder gav Blod

Og faver Farve.

V.

17. Ask veed jeg staae,

Yggdrasill den heder,

Höjt22 Træ, bestænkt

Med hvide Vande,23

Deden kommer Duggen24

som i Dale falder,

Evig grön den staaer

Over25 Urdes Kilde.

VI.

18. Deden komme Möer

Meget vidende,

Tre fra den Sö26

Som ved Træet ligger;

Urde (Fortid) de kaldte den ene,

Verdandi (værende, tilblivende, Nutid) den anden,

de skare paa Tavlen,27

Skuld (Eftertid) den tredie.

Love de gave,

Liv de bestemte,28

Menneskers Börn

Skjæbnen de tildele.

VII.

19. Det Drab29 erindrer

Hun (först) i Verden

Da de Guldveige

Gjennembored med Spyd

Og i den höjes Hall

Hende brændte;

Tregange brændte;

Den tre Gange födte,

ofte, usjelden, 30

Dog hun end lever.

20. Heide (Rigdom, el. den höje, klare) hende de kaldte

Hvor til Hus hun kom,

Den velspaaende31 Qvinde,

Ulve selv hun tæmmed,

Seidkunster (Smeltekunster) hun forstod,

I dem behændig,

Stedse hun forlysted

Onde Folk. 32

21. Da gik alle Magter

Til ophöjede Sæder,

Höjhellige Guder

Raadsloge derom:

Om Aserne skulde

Straffe den Bröde33

Eller Guderne alle

Böder annamne. 34

22. Odin da udkasted

Blandt Folket et Spyd,

Det Krigsdrab hun erindrer

Det förste i Verden;

Saa brödes da Asa-

Borgens Hegn,

Vanerne anede Krig,

Over Marken de fore.

VIII.

23. Da gik alle Magter

Til ophöjede Sæder,

Höjhellige Guder

Raadsloge derom,

Hvem hele Luften havde

Blandet med Svig, 35

Og givet Oders Mö

Til Jætternes Slægt.

24. Thor ene der var

Opflammet af Mod,36

Han sjælden sidder (stille)

Naar han sligt fritter;

Brudte bleve Eeder

Ord og sorne Löfter,

Faste Aftaler

Som för vare gjorte.

IX

25. Veed hun at Heimdalls

Lyd (Basun) er skjult

Under det himmelvante37

Hellige Træ;

En Elv seer hun styrte

Med skummende Fald,

Over Valfaders Pant —

Vide I end eller hvad?

26. Ene sad hun ude

Da han kom, den gamle

Grubler blandt Aser,

Og ham i Öjne saae, —

Hvad spörger I mig?

Hvi fritter I mig?

Alt veed jeg Odin!

Hvor du Öjet skjulte

I hin den klare

Mimers Kilde. —

Mimer Mjöd

Hver Morgen drikker

Af Valfaders Pant —

Vide I end eller hvad?

27. Hende gav Hærfader

Ringe og Smykker,

Vise Berigelses-Sange

Og spaaende Aander (Gan)

Saae hun vidt og bredt

Over hver en Verden.

X.

28. Hun saae Valkyrjer

Komne langvejs fra,

Beredte at ride

Til Guders38 Folk;

Skuld bar Skjoldet,

Skögul den anden

Gunn, Hilde, Göndul

Og Geir-Skögul,39

Nu ere Odins

Möer optalte,

Valkyrjer, beredte

At ride over Jorden.

29. Jeg saae Baldurs,

Den blodige Guds,

Odins Söns

Dulgte Skjæbne.

Over Sletten

Voxte frem,

Smal men saare skjön

Mistel-Tenen.

30. Af det Træ blev til,

Som det syntes mig,

Et farligt, harmvoldende Spyd,40

Höder skjöd det af. - - -

31. Balders Broder var

Tidlig födt,

Den Odins Sön kjæmped

En Nat gammel,

Ej...