E-Book, Dänisch, 414 Seiten
ISBN: 978-87-430-6556-2
Verlag: Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: Wasserzeichen (»Systemvoraussetzungen)
I Esbjerg møder de den charmerende vicepolitiinspektør Alexander Tiziano, som hidtil har ledet efterforskningen igennem tre måneder uden gennembrud. Carsten Holtze og hans team starter forfra på efterforskningen, alt imens smuglerorganisationen netop gennemfører endnu en indsmugling. Men så møder smuglerne den tidligere nødhjælpschauffør Caos!
Autoren/Hrsg.
Weitere Infos & Material
POLITIGÅRDEN KØBENHAVN
Mandag den 28. juli 2008 klokken 09:45 Et par uniformerede betjente kom småsnakkende ned af gangen, og deres skridt på det hårde stengulv rev efterforskningsleder Carsten Holtze ud af sin tankeflugt, og bragte ham tilbage til her og nu. Flere gange havde han stirret på den lukkede dør, der meget snart ville blive åbnet indefra, og en eller anden fra den uafhængige politianklagemyndighed ville anmode ham om at komme ind på deres kontor. Et blik på uret, 09:58. Adrenalinen pumpede rundt i hans krop, og han måtte tage sig alvorligt sammen for at holde fokus på den forklaring, han allerede havde givet til Statsadvokaten straks efter sagens afslutning. Holtze lænede sig tilbage og støttede hovedet op ad væggen. Lige som han ville lukke øjnene, blev døren åbnet. “Carsten Holtze, værsgo at komme ind!” sagde den skallede civilklædte betjent med munter stemme. Holtze nikkede venligt til de to civilklædte betjente der sad ved det ovale konferencebord til otte personer. Et øjeblik undrede han sig over deres noget afslappede påklædning. Den ene, en ganske ung mand, havde en hvid t-shirt og sort lædervest på. Den anden, i noget der lignede en dårlig strikket islændertrøje i farver, der flyttede Holtzes tanker tilbage til dengang der var noget der hed hippier. Den skallede, som havde budt Holtze indenfor, var som den eneste, iført skjorte og slips. “Nå Carsten Holtze, så er ferien slut?” indledte den skallede lidt slesk. “Skulle vi ikke lige starte med at I præsenterer jer?” svarede Holtze udtryksløst. “Mikael, med K,” sagde Hippien studst. “Steen, med dobbelt é, ha-ha,” kluklo lædervesten over sin, efter hans mening, morsomme præsentation af ham selv. “Undersøgelsesleder Kasper Olesen,” sagde den skallede. “Kaffe?” “Nej tak!” Holtze var lige ved at eksplodere. Hvad fanden var det for nogle dårlige kopier af tidligere Urobetjente! “Okay, vi har bedt dig om at komme her i dag…,” “Bedt om? - jeg blev i fredags beordret til at møde op her på jeres kontor i dag klokken 10:00. Hvad drejer det sig om?” “Allerførst vil vi gerne vide, hvorfor du og din gruppe blev sat til at undersøge mistanken om svigt i Frederikssunds politiledelse?” Den skallede lænede sig ind over bordet og foldede sine hænder under hans hage. “Det har jeg ingen kommentarer til, der må I henvende jer til statsadvokaten og rigspolitichefen.” “Du kan vel løfte sløret lidt for os?” lædervesten Steen, så lidt snedigt på Holtze. “Vi render ikke med sladder!” Holtze kiggede bare på ham, men sagde ingenting. “Du er en mand af få ord, hvad?” nu var det hippien der spurgte. “Jeg afventer at høre hvad I præcist har indkaldt mig for, det er vel en naturlig reaktion?” “Ja-ja, men vi har oplysninger om at du har gjort dig skyldig i alvorlig tjenesteforseelse, ved ikke at anholde en eftersøgt kriminel, som du havde kontakt til den 24. maj 2008 i tidsrummet mellem klokken 17:00 til 18:00 på Rigshospitalet.” “Det kender jeg ikke noget til!” “Så du nægter altså at have haft kontakt til Peter Duur?” Den skallede så pludselig meget alvorligt på Holtze. “Er Peter Duur den eftersøgte kriminelle, du omtalte før?” “Ja, var det ikke tydeligt nok?” “Næh, men jeg kan ikke svare bekræftende på dit spørgsmål.” “Kan, eller vil ikke?” “Jeg gentager, jeg kan ikke svare bekræftende på dit spørgsmål, er det tydeligt nok?” Holtze så den skallede direkte i øjnene. “Det blev nævnt lige før, at I ikke render med sladder, så hvorfor er det så svært for jer at fortælle mig lige ud, hvad I har af indicier for jeres spørgsmål, i stedet for denne her gang tågesnak?” “Vi arbejder på vores måde, så koncentrer dig om at svare på vores spørgsmål, tak!” Hippien rejste sig fra bordet og gik hen til en mappe der lå i vindueskarmen. Trak et ark papir ud, studerede det et øjeblik og gik så tilbage og rakte det til Holtze. “Læs dette udskrift og skriv under,” sagde hippien nonchalant og skubbede et A4-ark hen over bordet til Holtze. “Læs det selv op!” “Hvabehar?“ Hippien så totalt overrasket på Holtze. “Jeg ved ikke hvordan I tilrettelægger en samtale, forhør eller direkte sigtelse, men i min del af etaten, så læser vi selv et anklageudskrift op for den person vi har til forhør, for derved sikre vi, at den afhørte forstår indholdet af teksten, så hvis du vil være så venlig?” Hvis de øjne Hippien lod hvile på Holtze, kunne dræbe, så var det sket. “Læs det nu bare op,” sagde undersøgelseslederen Kasper Olesen. Hippien rakte ind over bordet og tog papirarket i hånden. “Ja, det lyder som følgende;” Anklageudskrift: Efterforskningsleder Carsten Holtze (ID S4715/180819602131) Politianklagemyndigheden indstiller herved vicekriminalinspektør Carsten Holtze til suspendering, jf. Lov om tjenestemænd § 19; En tjenestemand kan suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, når han har pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der betager ham den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at han vedblivende udfører sit hidtidige arbejde. Påstand 1: Carsten Holtze sigtes for at have udvist tjenstlig forseelse ved ikke at anholde den eftersøgte Peter Duur, på Rigshospitalets matrikel, (P - kælderen sektion. 4) den 24. maj 2008, mellem klokken 17:00 og 18:00, hvor det ifølge vidneudsagn påstås, at Carsten Holtze og eftersøgte Peter Duur, har været i kontakt og ført en samtale. Eftersøgte Peter Duur påstås at være ansvarlig for omfattende mishandling og drab på avlsheste. for retten den, Påstand 2: Carsten Holtze har medvirket til, at samme eftersøgte og mistænkte frit kunne forlade åstedet for anholdelse den 24. maj 2008. Peter Duur anses at være flygtet til udlandet. Anklageudskrift forelagt Carsten Holtze dags dato. 28. juli 2008/politianklagemyndigheden, politigården København. “Skriv under, tak!” snerrede Hippien, og lagde udskriftet foran Holtze. Holtze kiggede trodsigt på ham. “Det er det rene opspind, så det hverken læser eller skriver jeg under på!” Holtze skubbede papiret tilbage til hippien. “Har I ikke glemt at informere mig om, at jeg har krav på at have en besidder med, når I nu rent faktisk sigter mig for tjenesteforseelse og truer med disciplinærstraf og suspendering?” “Det må være en fejl, er det ikke sket?” Den skalledes ansigtsudtryk viste nu ingen særling beklagelse. “Det har jeg jo lige fortalt.” “Beklager meget, men det må skyldes en misforståelse.” “Er jeres påstande understøttet af vidner der bekræfter dem?” “Ja, naturligvis, vi har et vidneudsagn fra en sygeplejerske der har set Peter Duur på gangen, hvor hans svigerinde Anna Elisabeth Shollendorf Duur opholdt sig på en enestue.” “Og hvad har det med mig at gøre?” “At han opholdt sig på hospitalet!” “Vi havde oplysninger om at han var der, men fandt ham ikke!” “Men det gjorde du. Ifølge et vidneudsagn fra en person der opholdt sig i parkeringskælderen, har du haft kontakt til Peter Duur, hvorefter han forsvandt sporløst.” “Det må bero på en misforståelse, for det er ikke tilfældet hvad vidnet oplyser.” “Så må du forvente en disciplinærsag og en suspendering til følge,” sagde lædervesten nærmest hoverende. “I har ingen beføjelser til at suspendere mig, den skal godkendes af ministeren og rigspolitichefen, har I den?” “Det er vi udmærket klar over, men ministeren er til EU møde i Bruxelles og Rigspolitichefen er på ferie i denne uge, så derfor, og det har vi beføjelser til, beordres du indtil videre at holde dig fra aktiv tjeneste.” “Indtil videre?” “Ja, indtil vi har haft lejlighed til yderligere undersøgelse og samtaler med rigspolitichefen.” “Var det alt?” Holtze gjorde mine til at ville rejse sig. “Hvis du lige lod et ord falde om det jeg spurgte om indledningsvis…,” “Om jeg vil have kaffe? – nej tak!” Holtze rejste...
