Schmidt Fysisk træning i håndbold

1. Auflage 2020
ISBN: 978-87-430-8154-8
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, 284 Seiten

Fysisk træning i håndbold er kommet for at blive. Det kan der vist ikke være meget tvivl om. Men hvordan gør vi det så? Hvordan griber vi det an som trænere? Hvilke muligheder har vi? Hvorfor henlægge det til et trænings- og fitness center? Hvorfor ikke i hallen eller tilstødende gymnastiksal? Det behøver ikke være så avanceret. Denne bog er skrevet som en hjælp til alle mine trænerkolleger, der som jeg enten ikke har mulighederne eller kan se nødvendigheden af at henlægge fysisk træning til andre steder end i hallen eller en gymnastiksal. Jeg anerkender, at mange eliteklubber har helt andre forudsætninger. De skal nok klare sig. De behøver slet ikke denne bog. Det er trænerne i alle de små og mellemstore klubber uden eliteoverbygning eller -satsning, jeg tænker på.

Peter Schmidt, f.1964 Autodidakt og nysgerrig træner i rigtig mange år. Fordi legen med den harpiksklistrede bold er verdens bedste leg.

Autoren/Hrsg.

Schmidt, Peter

Leseproben

FYSISK TRÆNING I HÅNDBOLD

Fysisk træning i håndbold har indflydelse på og påvirker mange af de egenskaber, der er brug for, hvis spillerne skal præstere til træning og kamp.

Det er en påstand, men jeg vil alligevel tillade mig at bringe den på banen, at håndbold som spil ikke har udviklet sig ret meget de sidste mange år. Selvfølgelig er der sket noget på det taktiske plan (6 mod 7 spillet f.eks.), men det er grundlæggende stort set de samme virkemidler, der arbejdes med nu som tidligere, i udgangspunktet samme forsvarsopstillinger (6:0, 5:1 med flere) i forskellige varianter, samme overgangs-, kryds- og presspilsbevægelser, varianter af samme løbebaner og åbninger og så videre.

Den helt store forskel på dengang og nu ligger på det fysiske område; spillerne er blevet stærkere og hurtigere og evner at spille spillet i et anderledes højt tempo og med en anden råstyrke i dag, hvilket har tilført håndboldspillet helt nye dimensioner. Hvis du har set klip fra håndboldkampe fra tilbage i 70’erne og 80’erne, så vil du – udover at tøjet og spillernes frisure var anderledes, moden skifter (nogen vil sige heldigvis) – også lægge mærke til, at de dengang virkede noget klejne og splejsede i forhold til nu, hvor fysisk træning på en helt anden måde er blevet en fast og varig bestanddel af træningen. Med andre ord, det skyldes i høj grad, at den fysiske træning er opprioriteret på stort set alle niveauer; i dag er det en uadskillelig del af håndbold at løbetræne, træne styrke, træne hurtighed, træne springkraft m.m. Og det på stort set alle niveauer og i alle aldre, fra – ja – U13 og op vel.

Fysisk træning er over tid udviklet til at være en rimelig kompleks affære. Som skrevet andetsteds, så fokusere jeg i denne bog primært på den træning, der kan laves i hallen eller i gymnastiksal med de redskaber, vi i forvejen har til rådighed i vores træning; altså uden brug af maskiner og specialredskaber, der nødvendigvis kun kan anvendes i dertil indrettede træningscentre. En sidegevinst i det bankospil er, at det også er billigere, for i langt de fleste træningscentrecentre ved de , hvad det skal koste…

Uanset hvad og hvordan og hvor vi vælger at lægge den fysisk træning, så kommer vi ikke uden om, at den er nødvendig. Vi kan altid diskutere fra hvornår og på hvilket niveau. Det vil jeg slet ikke, som i absolut ikke overhovedet, gå ind i her. Fysisk træning er i denne bog defineret som værende for målgruppen bredde og semielite. Dem med de små muligheder og de begrænsede midler. Det være sig penge eller udstyr. Eliten skal nok klare sig!

For fysisk træning er nødvendig i en eller anden form, hvis du vil have succes på håndboldbanen i dagens Danmark. Fra stort set laveste til højeste niveau.

Vi er vel for nuværende enige om at have fastslået, at fysisk træning er kommet for at blive. Vi har fået svar på ”hvorfor?”. Så langt så godt. Nu er spørgsmålet så… hvad skal vi træne og hvordan skal vi træne?

Fysisk træning består af mange enkeltdele, der hver for sig er vigtige, men allermest vigtige sat i sammenhæng. Vi skal kigge på helheden, når vi træner fysisk. Vi skal kigge på hele spilleren og de elementer i spillet, hun har brug for at kunne bedre, hurtigere, hårdere m.m. i kraft af en forbedret fysisk. Det være sig spurter, skudafvikling, tacklinger – find selv på flere.

På mange måder kan vi betragte slutproduktet – en funktionelt veltrænet håndboldspiller – som en færdigbygget legobil. På afstand ser den ud som en helhed. Men kigger vi nærmere på den, kan vi se, at den er sammensat af klodser, der passer perfekt sammen; klodser, der tilsammen udgør den enhed, der er en bil. Havde vi sat andre klodser sammen, havde vi fået et andet resultat. Men fordi vi vælger de rigtige klodser til lige præcis vores legobil – og følger tegningen, når vi bygger den – så får vi den bil, vi gerne vil have. Vi får et slutprodukt.

Sammenligningen holder måske ikke helt vand, men jeg vil alligevel mene, at vi godt kan sammenligne legobilen med vores veltrænede håndboldspiller. Sådan da. Legobilen er bygget af klodser efter en tegning, der viser hvordan de skal sættes sammen for at få det færdige resultat. Håndboldspillerens fysiske formåen er skabt af de delelementer af fysisk træning, der tilsammen træner helheden og styrker hendes motorik, udholdenhed, stabilitet, mobilitet og teknik. De elementer, der gør hende i stand til at præstere maksimalt (og) optimalt på banen. Bare uden tegningen…

Præmissen for denne bog har, som nævnt tidligere, været at give inspiration til fysisk træning uden særlige redskaber og maskiner. Men delelementerne i en all-round træning, der afdækker hele paletten af øvelsesområder, er stort set de samme. Det er metoden til at nå målet, der differentiere.

Som det fremgår af illustrationen næste side har jeg valgt at kigge på følgende otte delelementer:

- Styrketræning

- Balancetræning

- Hop og hurtige fødder

- Koordinationstræning

- Reaktionstræning

- Løbetræning

- Træning af retningsskift og start-stop

- Udstrækningsøvelser og smidighedstræning (mange vil sige ”to sider af samme sag” – tja, jo, måske)

Ser vi i denne sammenhæng bort fra den skadesforebyggende gevinst, der også er ved at træne fysisk, så leder alt hvad vi gør i forbindelse med fysisk træning – alle otte delelementer – hen til at forbedre spillerens mulighed for at yde mere og optimere præstationen på banen både til kamp og træning. Så kort kan det siges.

Mobilitet, stabilitet og motorik er grundlaget for alle de spillerbevægelser, der sker, når der spilles håndbold. Hvis vi træner disse elementer, så træner vi også spillernes basisfærdigheder: Kaste, finte, løbe med retningsskifte, afslutte m.m.

Udholdenhed dækker primært over allround træning af kraft (muskelstyrke) og grundkondition. Ved at opbygge ”en god fysik”, opnår vi som tillægsgevinst at risikoen for overbelastnings-, vrid- og muskelskader formindskes. Og vi opnår også en øget mulighed for at øge spillernes basisfærdigheder, da øget styrke giver øget kraft, der giver øget skudstyrke, højre hop og mere stabile knæ og skuldre – for at nævne nogle eksempler.

Teknik er vigtig i forhold til, at så meget som muligt af den fysiske træning helst skal lægge sig op af funktioner i spillet, med andre ord være spilrelevant.

Fysisk træning kan – skal, vil mange måske sige – ses som et hele. Men ligeså vigtigt kan være at isolere delelementer, der sigter mod specifikke udviklingsområder og ikke gruppen eller holdet som helhed. Det kan f.eks. være skudstyrke for en back, springkraft for en fløj, retningsskifte i forbindelse med fintetræning eller acceleration ved kontra. Her handler det ikke om den generelle allroundtræning, men en veltilrettelagt, individuel planlagt træning (for en enkelt spiller eller en hel gruppe).

Når vi planlægger fysisk træning på detailplan, ikke en overordnet funktionel allround træning, så er det vigtigt at kigge på spillergruppen/den enkelte spiller:

1. Hvilket område ønsker vi at træne?
2. Hvilke forudsætninger/udgangspunkt har spilleren/spillerne?
3. Hvad og hvordan skal der trænes – hvilke delelementer skal vi fokusere på?

Hvis vi tænker os at svaret på 1. er kontraløb, så kunne 2. forudsætningen være, at vi træner en gruppe af fløjspillere og 3. at vi fokusere på hurtighedstræning med start-acceleration-stop over korte strækninger.

Det er selvfølgeligt en smule forenklet, når jeg stiller det op på den måde, men jeg håber, at du forstår metodikken.

Når vi træner fysisk træning i håndbold, så er det imperativt, at vi træner for at udvikle et eller flere områder, hvor vi ønsker at blive bedre. Vi træner ikke fysisk ”bare” for at træne. Vi træner, fordi vi har specifikke områder eller funktioner, vi ønsker at forbedre. Der er selvfølgelig undtagelser; almen grundform og styrke f.eks. Men i langt de fleste tilfælde så skal træningen have et konkret og...