Næsby Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud

3. reviderede udgave. 2. oplag
3. Auflage 2017
ISBN: 978-87-7188-900-0
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, 180 Seiten

Børnene er det råstof, Danmarks fremtid skabes af. Derfor er det helt afgørende, at vi som samfund hele tiden gør os klogere på, hvordan vi giver alle vores børn den bedst mulige trivsel, tryghed, læring og udvikling. Det er et rigtig stærkt afsæt for at forske i, hvordan vi som samfund skaber den bedste kvalitet for alle vores børn i deres dagtilbud. Samtidig giver det os en særlig forpligtelse til, at vi som samfund bruger den viden, forskningen stiller til vores rådighed, når vi træffer de afgørende beslutninger om, hvordan dagtilbuddenes indhold og rammer skal være. Bogen her er en revideret og udvidet udgave af "Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud 2", der udkom sidste år. Der er nye kapitler om sociale relationer i og omkring skolestart, overgange mellem dagtilbud, skole og SFO, tidlig indsats og sundhed og sundhedsfremme. Endelig er der et nyt metodeafsnit med præsentation af konceptuel ramme og et nyt dialogværktøj, KVALid.

Lektor, pH.d. ved UCN. Forsker i kvalitet i dagtilbud og pædagogers kompetenceudvikling

Autoren/Hrsg.

Næsby, Torben

Leseproben

Forord
Børns udbytte af at være i et dagtilbud af høj kvalitet er de senere år internationalt og herhjemme kommet i politikernes, i forskningens og i pædagogprofessionens søgelys.1 Politikere, forskere og praktikere er alle optagede af, at den pædagogiske praksis er forankret i den for tiden bedste, tilgængelige viden. Det er der ikke noget nyt i, men den stigende samfundsmæssige kompleksitet, fx i mængden af viden og fremkomsten af flere forskellige pædagogiske metoder - oftest med et internationalt afsæt, medfører et pres for at kunne vælge i denne mængde af viden og metoder. Ikke al tilgængelig viden er lige brugbar for en pædagog, der udøver sit fag i en dansk kontekst. At sikre, at den pædagogiske forskning altid er en væsentlig del af vidensgrundlaget, når der træffes beslutninger om de 0-5-åriges trivsel, tryghed, læring og udvikling i dagtilbuddene, uanset hvor i samfundet beslutningerne træffes, må være et afgørende element i en professions grundlag. Det er ikke uproblematisk, for en række komparative studier viser, at generelle kvalitetskriterier ikke bare kan overføres fra en kontekst og kultur til en anden.2 Pædagogisk kvalitet eksisterer ikke ”i fast form” i sig selv, men tager form og får indhold i samspillet mellem de aktører, der deltager i læringsmiljøerne (konteksten) i dagtilbuddene. I dette samspil bør såvel (inter-) nationale standarder som perspektiver på kvalitet fra interessenter spille sammen. Internationale karakteristika På fælles europæisk plan er der politisk konsensus om en række basale kriterier eller karakteristika for dagtilbud af høj kvalitet: et trygt men udfordrende læringsmiljø for børn understøttende og opmuntrende personale børnene får intensiv sproglig og social støtte og udvikling børnene har muligheder for oplevelser og erfaringer, der fremmer deres kognitive, fysiske, sociale og emotionelle udvikling.3 Kvalitetsforskningen viser i denne forbindelse, at værdier som inklusion, ret til beskyttelse mod overgreb, deltagelse i lærende fællesskaber, er nogle, der virker for alle børn på tværs af lande, som det kan ses i for eksempel FN’s børnekonvention. Det understøttes af en forskningsoversigt fra SFI, der opsamler nationale og internationale forskningsresultater om effekterne af dagtilbud og deres betydning for børns udvikling, fra 30’erne og til i dag.4 Flere forskere konkluderer ifølge rapporten tillige, at det er interaktionen mellem børn og voksne, der er det allervigtigste for kvaliteten i dagtilbud.5. Normeringer og gruppestørrelser har selvfølgelig også betydning, ligesom personalets uddannelsesniveau, men disse strukturelle aspekter forklarer kun op mod en fjerdedel af den samlede kvalitet i et dagtilbud.6 Pædagogernes tilgang til og viden om børnene – hvordan den understøtter børnenes trivsel, medvirken, inklusion, læring og dannelse af positive relationer – er også et helt centralt parameter, som kvalitet skabes ud fra og dermed skal vurderes ud fra. Denne kvalitet i indholdet, eller den pædagogiske orientering, forklarer også kun op mod en fjerdedel af kvaliteten. Dagtilbud, der både bruger lege- og læringsaktiviteter til at udvikle sociale, følelsesmæssige, kognitive og kreative færdigheder, og dagtilbud, hvor der er en ligelig fordeling af vokseninitierede, børneinitierede og fælles initierede aktiviteter, får ifølge denne forskning de bedste resultater. Denne kvalitet i de pædagogiske processer i og omkring dagtilbuddet forklarer op mod halvdelen af den samlede kvalitet i dagtilbud. Det er altså kvaliteten af interaktionerne (samspillet) mellem pædagoger og børn, der har størst betydning for kvaliteten i et dagtilbud. Det er hvad, pædagogerne gør, når de er sammen med børnene, mere end hvad, de har at gøre med, der betyder mest.7 Forskningen viser, at der er gode resultater af højkvalitetsdagtilbud på længere sigt. De børn, der har gået i dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen og får bedre uddannelse og job.8 Færre kommer på overførselsindkomster eller ender i kriminalitet. Forskningen viser også, at det især er sårbare eller socialt udsatte børn, der har størst gavn af de universelle tilbud, som dagtilbuddene tilbyder.9 Nationale karakteristika Men hvordan ser vi så, om disse kvaliteter faktisk er til stede i dagtilbudspædagogikken i Danmark? For at kunne vurdere og måle kvalitet i dagtilbud må såvel de nationale som lokale standarder være forskningsbaserede og kunne operationaliseres, det vil sige formuleres, så de kan læses, forståes og genkendes i den pædagogiske praksis. Ifølge den engelske forsker Martin Woodhead er der en række betingelser, der må være opfyldt og til stede i alle dagtilbud. Det er 1) objektive og målbare kriterier, der kan indfange værdier og generelle mål, 2) subjektive og kulturelt baserede kriterier i curriculum (læreplaner) og 3) forskningsbaseret viden om børns læring og udvikling, samt 4) viden om processer og resultater af de pædagogiske bestræbelser.10 Udfordringen er, at Dagtilbudsloven, der herhjemme er det curriculum dagtilbudspædagogikken hviler på, sammenlignet med andre landes grundlag, ikke er særlig præcis, når det kommer til, hvad det er, børnene skal lære og dermed, hvordan de pædagogiske processer skal tilrettelægges.11 Det har medført, at vi har måttet acceptere store lokale forskelle i kvaliteten af dagtilbuddene, at det i virkeligheden er uvist, om de ønskede politisk besluttede mål indfries og uvist, hvad kvaliteten af dagtilbudspædagogikken i Danmark virkeligheden er. Der mangler mere præcise og ambitiøse nationale standarder for kvalitet i dagtilbud. Den fælles opgave Det helt afgørende, at vi som samfund hele tiden gør os klogere på, hvordan vi giver alle vores børn den bedst mulige trivsel, tryghed, læring og udvikling. Samtidig giver det os en særlig forpligtelse til, at vi som samfund bruger den viden, forskningen stiller til vores rådighed, når vi træffer de afgørende beslutninger om, hvordan dagtilbuddenes indhold og rammer skal være og efter hvilke standarder, de skal drives. Her må vi konstatere, at der stadig er et godt stykke vej, før vi er nået tilfredsstillende i mål. Og det er netop her, Tænketanken for Børns Opvækst og Udviklingsvilkår kommer ind i billedet. Den er sat i verden for at gøre op med de barrierer og udfordringer for formidlingen af den pædagogiske forskning, vi ser i dag, hvor forskningens viden alt for ofte ikke bliver brugt i beslutningsprocesserne, fordi forskningen opleves som fjern, ukendt eller svært tilgængelig for beslutningstagerne. Forskningsresultaterne skal tvært imod gøres tilgængelige og anvendelige for alle, der træffer beslutningerne om og i dagtilbuddene, uanset om du er lovgiver, kommunalbestyrelsesmedlem, embedsmand, leder eller pædagog i et dagtilbud. Tænketankens vision er en verden, hvor alle børn har bedste udviklingsvilkår og får den bedste start på livet, uanset hvem de er og hvor de er - og hvor vi tager hånd om polariseringen, marginaliseringen og kompleksitetens udfordringer ved at insistere på, at vi sammen kan finde løsninger, der gør at alle børn kan trives, være trygge, lære og udvikle sig. Men det er og må være en opgave alle tager ansvar for og som vi løser i fællesskab. Denne bog Bogen her er en revideret og udvidet udgave af ”Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud”, der udkom sidste år. Den erstatter på sin vis de gamle udgaver, for alle kapitler er bearbejdet igen og ændret om nødvendigt, fx med opdateringer fra ny forskning, og der er en række helt nye kapitler: Om sociale relationer i og omkring skolestart (kapitel 14), overgange mellem dagtilbud og skole/SFO (kapitel 15), tidlig indsats (kapitel 16) og sundhed og sundhedsfremme (kapitel 17, af Ina Munch, UCN); et nyt afsnit om koncepter og metoder i kvalitetsforskningen (kapitel 18) og endelig kapitel 19 (af Christina Medom, UCN) om en metode – KVALid – et værktøj til dialog om kvalitet. Tak til Pædagogernes Velfærds- og Forskningsfond og University College Nordjylland, act2learn, for den økonomiske støtte, som har gjort det muligt at udgive denne hvidbog nr...