Erritzøe Når Fanden læser Biblen

2. Auflage 2024
ISBN: 978-87-430-2331-9
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, 326 Seiten

Bogens forfatter Johannes Erritzøe (født 1934) har en biologisk baggrund, ornitolog, konservator og en æresdoktortitel. Han har udgivet mange artikler og bøger og i sine studier har han set, at forskere ofte tidligere havde store problemer med kirken. Dette har inspireret ham til at skrive denne bog. Med sin opvækst i et luthersk-evangelisk præstehjem har han haft religionen tæt inde på livet. Erritzøe har ingen teologisk uddannelse, men har udsøgt sine kilder - de fleste engelske og tyske - med stor omhu, og fra disse blot taget det interessanteste, alt kildeangivet. Han har på denne måde påtaget sig 'rollen' som Fanden og udfordrer Biblen og kristendommen, men har dog forsøgt at se sagen fra begge sider, så det er op til læseren selv at afgøre sin stillingtagen. Mange danskere er efterhånden blevet såkaldte 'vanekristne', der kun kommer i kirken ved barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelser. Hvis du tilhører denne gruppe, har du måske på et tidspunkt tænkt over et eller flere af de følgende spørgsmål: Har Jesus virkelig levet? Er juleevangeliet blot en eventyrfortælling? Er der et liv efter dette? Er der en mening med vores liv? Tror du på mirakler? Biblens syn på kvinder? Er kristendommen ved at blive et tag selv-bord? Disse og mange andre spørgsmål bliver taget under (k)ærlig behandling. Måske har du efter endt læsning bedre forudsætninger for at besvare gåden: Har Gud skabt mennesket eller har mennesket skabt Gud?

Autoren/Hrsg.

Erritzøe, Johannes

Leseproben

Indledning
Er det ikke en besynderlig tanke, at mens vores forfædre i Norden i den ældre jernalder huggede runer på sten, og Odin, Thor og Freja var guderne heroppe, blev Biblen i Sydeuropa skrevet på papyrus på græsk! Men skønt der sidenhen er forløbet mere end et par årtusinde, hvor verden har forandret sig til ukendelighed, og vikingernes tro blot for de allerfleste er blevet til romantiske heltesagaer, så er den urgamle bog, Biblen, stadig holdt hellig af 2.2 milliarder mennesker, hvis vi spørger Kristeligt-Dagblad.dk/statistik! Hvad kan dette mon skyldes? Dette besluttede jeg at undersøge, for selvom Biblen indeholder megen smuk digtning, når man tager tiden den er skrevet i betragtning, så må dens troværdighed for et moderne kundskabsrigt menneske dog i dag give problemer, selv hvis det meste blot opfattes symbolsk. Indtil i dag foreligger der ikke bøger på dansk, der ved hjælp af et udvalg af den tilgængelige litteratur på engelsk, tysk eller dansk i et forståeligt sprog har forsøgt kritisk at undersøge Biblen. Jeg har tilstræbt akademisk redelighed både ved kildeangivelse og ladet religiøse komme til orde, hvor jeg har fundet modargumenter, og overladt det til læseren selv at vælge det, hun eller han finder rigtigst. Til rollen som den religionskritiske har jeg valgt Fanden, dog skal han her mere forstås som en kritisk korrekturlæser end som det, vi normalt forbinder ham med. De evangelier og epistler fra Biblen der læses højt på søn- og helligdage i vores kirker, bliver nøje udsøgte, og der er ikke mange af dem, du vil finde i denne bog. Så hvis du ikke selv har læst din Bibel grundigt fra ende til anden, så vil du her finde mange overraskelser, og den måde teologer i dag forsøger at omforme Biblens budskaber til metaforer vil blive vist med mange eksempler. Under arbejdet har jeg naturligvis fundet mange ting, der har undret mig: Er nogle af Biblens tekster rene opdigtede eventyr og historier, eller ligger der et skjult budskab bag disse, som det blot gælder om at afkode, som mange moderne teologer mener? Hvorfor har vi så mange forskellige kristne sekter? Skyldes dette, at Biblen er så flertydig, at der ikke er to teologer der fortolker den ens? Hvordan opstod religiøse tanker hos de tidlige mennesker? Hvad med moralen i Biblen? Har Jesus virkelig levet? Hvorfor er der så mange fejl og selvmodsigelser i Biblen? Hvis den virkelig skulle være skrevet af Helligånden, må den da logisk set være fejlfri. Er der en mening med vores liv? Hvordan er synet på kvinder i Den Hellige Skrift? Disse og mange, mange andre spørgsmål vil i denne bog blive belyst. Målgruppe for bogen er alle, der står tvivlende overfor religion eller har perioder, hvor de ikke rigtigt mere føler religionen siger dem noget, og måske ikke har den nødvendige tid til at gå sagerne grundigt igennem. Desuden er jeg overbevist om at vanekristne og tryghedskristne, der måske har rødder i et religiøst miljø, men nu kun kommer i kirken ved dåb, bryllup og begravelser og måske juleaften, og som aldrig har fået taget deres religion op til en nærmere revision, de vil kunne have udbytte af læsningen. Bogen henvender sig også til alle, der ikke har evnen til at trænge ind i det oversanselige, som teologer i dag i stor stil bruger, men sætter fornuft og viden højere end tro. Sidst, men bestemt ikke mindst henvender bogen sig til progressive teologer, der ønsker at bringe kristendommen mere i overensstemmelse med de uforanderlige naturlove. Jeg har ikke nogen teologisk uddannelse bag mig, men har måske alligevel visse fordele til at bidrage til at afdække et religiøst system, fordi jeg selv er opvokset i et evangelisk protestantisk præstehjem. Jeg har derimod en biologisk baggrund og har udgivet mange artikler og bøger, de fleste videnskabelige, hvorfor forskning ikke er helt fremmed for mig. Ifølge teologen Lars Sandbeck er de fleste naturalister i dag ateister, og jeg er her ingen undtagelse. Men jeg vil alligevel forsøge at se sagen fra begge sider, så du, ligesom kaptajnen på skibet, selv kan bestemme den kurs du vil følge. Benyttede metoder: Mange af mine kilder til denne bog er engelske og tyske, og derfor måske ukendte for nogle af mine læsere. Da jeg er 90 år gammel, har jeg sprunget over der, hvor gærdet er lavest, nemlig som en indsamler af det eksperter har indhøstet, og ved læsningen af deres værker blot taget det mest bemærkelsesværdige af deres udbytte, dog naturligvis med egne meninger, erfaringer og tanker indflettet her og der. Jeg har derfor efterstræbt at vælge forfatterne med omhu, og ikke udelukket dem med et positivt eller neutralt religiøst indhold. Men jeg har i stor udstrækning holdt mig til dem med kildeangivelser, og hvor forfatteren har en akademisk uddannelse, (hvorfor forfatternes titler ofte er medtaget). Dette har jeg gjort, idet det er en kendsgerning, at hvis man i videnskabelige kredse er uredelig med sine kilder, mister man hurtigt sin troværdighed, og dette er for en forsker værre end at blive anklaget for mord. Ligeledes har jeg i benyttede tidsskriftartikler forsøgt at holde mig til de mere prominente peer review journaler eller kendte personer. Desuden har jeg først og fremmest benyttet Biblen fra 1991 som kilde, udgivet af Det Danske Bibelselskab i København. (Nummer 49 i referencelisten) Min fremgangsmåde har været såre enkel, ja, egentlig så enkel, at de fleste nok ville kunne gøre mig det efter: Jeg har først lavet en del overskrifter, som jeg mente var relevante at få belyst. Hver gang jeg i min læsning er stødt på noget interessant, har jeg indført dette under den overskrift, hvor det hørte hjemme. Da disse overskrifter kontinuerligt er blevet udvidet og forbedret, efterhånden som jeg er dykket dybere ned i emnet, har mange tekster indtil flere gange skiftet placering og på ny blevet bearbejdet. Alt er citeret også med sidetal, bortset fra en bog uden sidetal hentet fra nettet, (118 i referencelisten) og kronikker og korte artikler, hvor kun dens nummer i referencelisten er angivet. Derved er det let at genfinde kilden, hvis nogen vil se, om citatet skulle være revet ud af en større sammenhæng eller ukorrekt oversat. Hvor det har været muligt, har jeg desuden efterkontrolleret mine kilder, først og fremmest på internettet, hvor Wikipedia har været min foretrukne, fordi de gerne er de mest lødige og i de fleste tilfælde har kildeangivelser. Hvor jeg har fundet det samme emne ens behandlet af flere, er flere i mange tilfælde citeret. Tekster fra Biblen er altid skrevet i kursiv, når disse er citeret ordret, så disse er lette at udsondre for læseren, dog er der nogle steder for særlig interesserede blot henvist til Bibelcitatet uden at teksten er vist; dette for ikke at gøre læsningen for trættende. Hvor en kantet parentes […] i et citat optræder, betyder dette enten, at noget er udeladt her, eller uden prikker men med tekst, at det er min kommentar inde i det citerede. For travle mennesker, der ikke har den nødvendige tid til at fordybe sig i hele bogen, har jeg desuden bestræbt mig på at gøre afsnittene så dækkende, at alle efter afsnittet ”Som den troende læser Biblen” (side 27) kan læses separat, hvilket har betydet nogle gentagelser og sidehenvisninger. Desuden kan man i stikordsregisteret hurtigt finde sidetallene på de emner man søger. Jeg vil opfordre alle, der betvivler, at jeg har været upartisk nok – og det har jeg helt sikkert ikke, for hvem formår det? - da selv at konsultere mine kilder, hvor 59 er religions kritiske, mærket i Referencer med * 70 neutrale** og 53 religiøse***. Det ringe antal af sidstnævnte skyldes, at det er svært at finde religiøse værker med kildeangivelser, og bøger, der kun bygger på tro uden facts, er udelukket, bortset fra nummer 36 og 182. Jeg har for at lette forståelsen skrevet den fælles jødiske, kristne og islamiske Jahve, Gud og Allah med stort begyndelsesbogstav, og alle andre uspecificerede guder med lille. Ligeså er Fanden, Satan eller Djævlen og Helvede samt andre overnaturlige agenter og opholdssteder også beæret med et stort begyndelsesbogstav. Dette mener jeg at kunne forsvare, idet andre fiktive personer, såsom Harry Potter og Robinson Kruse, i den gængse litteratur også bærer store bogstaver. Fagudtryk er så vidt muligt undgået, og nødvendige forklaret første gang de optræder og hvis de optræder flere steder desuden gengivet under ”Fagudtryk.” Alle evangelisternes navne er angivet som forfattere til evangelierne, vel vidende, at forfatterne her er ukendte. For de læsere, hvis viden om de forskellige religioner trænger til en genopfriskning, er der i Appendiks 1 givet en redegørelse for kristendommens første omtumlede...