Rhodios Argonautertoget

Jason og det gyldne skind
1. Auflage 2021
ISBN: 978-87-430-6514-2
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, 196 Seiten

Jason var søn af kong Aison af Iolchos. Da Aison af sin halvbroder Pelias blev stødt fra tronen, blev den unge Jason overladt i den vise kentaur Cheirons varetægt. Da han blev voksen, begav han sig til Iolchos, men ved en flod mødte gudinden Hera ham i skikkelse af en gammel kone. Hun bad ham om at bære sig over den voldsomme flod, men undervejs over floden tabte han sin ene sko. Det var uheldigt, da Oraklet i Delphi havde advaret Pelias mod "en der kom med kun én sko". Da Jason kom til Iolchos for at kræve sin retmæssige trone, befalede Pelias ham først en farlig og svær opgave for at vise sit værd. Han skulle hente Det Gyldne Skind fra Ares´ hellige lund i det fjerne Kolchis. Skindet stammede fra den vædder, der havde fløjet Frixos og Helle over Hellespont-strædet. Jason og skibsbyggeren Argos byggede det talende skib Argo. I stævnen var indsat et stykke af Zeus´ eg i Dodone, og de fremmeste og mest navnkundige mænd i Hellas ønskede at komme med på det ædle togt. Jason nåede frem til målet og vandt ved Kong Aietes´ datter trolddomskvinden Medeas hjælp adgang til lunden med Det Gyldne Skind. I lunden hvilede Den Søvnløse Drage, et grufuldt uhyre som Jason overvandt. Jason havde forinden lovet Medea at tage hende med til Iolchos som hustru, hvis skindet blev hans - og det skete. Illustrationer af A. J. Carstens

Apollonios, med tilnavnet Rhodios, gr. epiker og grammatilker fra Alexandria, c. 295 - c. 215 f. Kr. Apollonios nød den lærde digter Kallimachos´ undervisning, men kom i et spændt forhold til ham, da han begyndte at udgive sit hovedværk Argonautika om Jasons tog til Kolchis og hans og Medeas kærlighed; han gik derfor til Rhodos, hvor han omarbejdede sit digt og nød stor anerkendelse. Efter Kallimachos´ død vendte han tilbage til Alex­andria og blev Eratosthenes efterfølger som bibliotekar. Digtet er et lærd kunstepos, som vidner om original begavelse, navnlig i den psykologiske skildring.

Autoren/Hrsg.

Rhodios, Apollonios

Leseproben

Udsigt over indholdet
Første sang. Kong Pelias i Iolkos havde fået den spådom, at han kunne vente døden fra en mand, som kun bar én sko. Da Iason (hans brodersøn) kom til ham under et offergilde for Poseidon efter at have tabt sin ene sko ved overgangen over en flod, faldt spådommen Pelias ind, og han bød Iason at drage på det farlige tog til Kolchis for at hente det gyldne skind, i det lønlige håb, at han derved skulle finde sin død. Til rejsen blev et skib bygget efter gudinden Athenes vejledning; dets bygmester hed Argos, og skibet selv fik navnet Argo; heltene, som sejlede derpå, kaldtes Argonauter. Blandt dem var de berømteste Orpheus, Admetos, Oileus, Telamon og Peleus, Herakles, Kastor og Polydeukes, Idas og Lynkeus, Meleagros, Kalais og Zetes (sønner af Boreas). Ved havnen Pagasai i Magnesia (Thessalien) gik de om bord (v. 235). — Moderens afsked med sønnen Iason (260—305). — Til hærfører vælges først Herakles, men han afstår denne ære til Iason. Tiphys er styrmand. Under Orpheus’ spil ror de afsted med dette skib, som var det første, der pløjede havets bølger. De sejler langs Thrakiens kyst indtil øen Lemnos, hvor deres første ophold gøres. De lemniske kvinder havde dræbt alle mænd på øen; kun Hypsipyle havde frelst sin fader, øens konge Thoas, og sendt ham bort derfra. De fremmede helte bliver godt modtagne; Iason indbydes til at blive på øen og være hersker. — Kvindernes forsamling på tinge (653—708). — Iasons prægtige klædning med mangfoldige indvævede billeder (721—768). — Heltene glemte sig selv i kvindernes selskab og tænkte at blive hos dem som deres ægtemænd; kun Herakles var blevet ved skibet og fik dem nu bort til videre fart. Forbi Chersonesos gennem Hellespont gik rejsen, efter at de på Samothrake (Elektras ø) havde ladet sig indvie i de derværende mysterier. Ved Marmorahavet (Propontis) lå byen Kyzikos, hvis konge Kyzikos (af samme navn som byen) modtog dem venligt; men ved en fejltagelse kom det til kamp, i hvilken Iason dræbte kong Kyzikos uden at vide det. For at få gunstig sejlads derfra måtte de på bjerget Dindymon rejse et alter for gudernes (idaiiske) moder, Kybele (Rheia). Da de roede videre langs Mysiens kyst, knækkede Herakles sin åre, og de gik i land ved Kios for at få en ny. Ved denne lejlighed blev drengen Hylas, da han hentede vand ved en kilde, grebet og trukket ned i dybet af kildens nymfe (1207—1239). Herakles løb ud for at søge ham op, og skibet sejlede da fra ham. Anden sang. I Bithynien var kongen over bebrykerne, Amykos, en mægtig nævefægter, som udfordrede alle, der kom derhen; af Argonauterne kæmpede Polydeukes (Tyndareos’ søn) med ham, begge med remme snoede om hænder og arme, og kongen blev dræbt. Før de drog bort, ofrede de til Apollon (Zeus’ søn) i Therapnai. Ved indgangen til Bosporos (strædet ved Constantinopel) traf de den blinde kong Phineus og befriede ham for Harpyiernes plager ved hjælp af Boreas’ bevingede sønner Zetes og Kalais. Til gengæld forudsagde Phineus dem de farer, som de på deres videre fart skulle møde. For at få gunstig bør, da passatvindene (årvindene) er dem imod, rejste de et alter for de tolv store guder; derpå styrede de gennem Bosporos, hvor de heldigt kom ud imellem de to sammenslående klipper (Symplegaderne) efter først at have prøvet at lade en due flyve igennem. Fra den tid stod klipperne fast (607). På sejladsen langs Lilleasiens nordkyst kom Argonauterne bl. a. til en ø Aretias, hvor de optog fire sønner af Phrixos, som kom fra Kolchis og havde lidt skibbrud på vejen til Hellas; derfor vendte de nu om og viste Argonauterne vej til floden Phasis i Kolchis ved Kaukasos, hvor byen Aia lå og Ares’ hellige lund, i hvilken det gyldne skind hang på et træ bevogtet af en slange. Tredje sang. Iason går hemmeligt med få ledsagere til kong Aietes’ palads, beskyttet af Hera. I paladset får kongens datter Medeia først øje på dem; og ved hendes skrig kommer hendes søster Chalkiope til, som genkender sine sønner (med Phrixos), der følger med Iason. Også Aietes kommer til og hans dronning. Hera og Athene har overtalt Aphrodite (36—110) til at sende sin søn Eros ned til jorden, for at han kan såre Medeia med en pil og indgive hende ubetvingelig kærlighed til Iason. Da Aietes hører, at Iason er sendt for at hente det gyldne skind, bliver han vred, men skjuler sin vrede og lover Iason skindet, hvis han kan spænde to ildspyende tyre under åg og med dem pløje en mark, som er viet til Ares, og i den udså tænder af en drage, samt endelig nedhugge de væbnede mænd, som ville spire op af de såede tænder. Næste morgen skal dette prøves; Iason går tilbage til sine kammerater. Imidlertid har Medeia betroet sin søster den elskovsangst, hun føler (681—692), og Chalkiope er gennem sine sønner gunstig stemt for Iason. Medeia kører da med sine terner til Hekates tempel efter først at have beredt en trolddomssalve, og møder der Iason, som er hentet af Chalkiopes sønner, og som ser og gengælder hendes kærlighed; hun giver ham tryllesalven og gode råd for kampen den næste dag (1025—1061). Iason ofrer om natten til Hekate og bader sig i Phasis. Beskyttet af tryllesalven tæmmer Iason den næste morgen i kongens påsyn de ildspyende tyre, pløjer landet og udsår dragetænderne, som kongen har givet ham. Henimod aften spænder Iason tyrene fra og går selv til skibet for at vente, til de af tænderne fremvoksende kæmper viser sig fuldt rustede oven på jorden. Efter Medeias forskrift slynger han en stor sten ind iblandt dem, hvorved de kommer i indbyrdes strid og dræber hinanden; derefter hugger han selv de øvrige ned, medens de er ved at vokse op af jorden. Fjerde sang. Af angst for sin fader kong Aietes, der pønser på ondt mod Argonauterne, beslutter Medeia om natten at flygte bort med disse. Ved lys af månen (gudinden Mene) når hun til floden, hvor Iason og hans staldbrødre tager venligt imod hende. 1 den hellige lund finder Iason og Medeia dragen vågen, som bevogtede det gyldne skind; ved trolddom dysser hun den i søvn, og de tager det prægtige gyldne skind ned fra egetræet, hvori det hang. Før kongen kunne nå dem med sine folk, var Argonauterne og Medeia sejlet. De styrede en anden vej end på udrejsen, nemlig tværs over det sorte hav til udløbet af Istros (Donau). Af forfølgerne gik den ene afdeling gennem Bosporos ad Hellas til, den anden under Apsyrtos, Medeias broder, til Istros. Gennem denne flod nåede Apsyrtos, ved at sejle udenom en ø, foran Argonauterne ud til det adriatiske (kroniske) hav, idet man efter sagnforestillingen kunne sejle fra det sorte hav gennem Istros ud i det adriatiske. Iason bliver tvunget til et forlig, hvorefter han skal beholde det gyldne skind, medens der om Medeia skal fældes en voldgiftsdom, hvem hun skal følge. Dette forhindrer Medeia ved at aftale med Iason, at de skal dræbe Apsyrtos ved forræderi (350—451). Efter at han er myrdet under en sammenkomst med Medeia tilligemed flere af sine folk, flygter Argonauterne forbi Illyrien (hyllæernes land) og Corfu (Kerkyra) ned ad Italiens (Ausonia’s) kyst til og forbi Malta (Melites ø); men efter Zeus’ beslutning driver storm dem tilbage igen, idet han er forbitret over Apsyrtos’ mord. Den talende planke af den dodoniske eg, som Athene havde indsat i skibet Argos stavn, forkyndte dem Zeus’ vilje, at de skulle lade sig sone af den trolddomskyndige Kirke, som boede i Aiaia ved Italiens vestkyst. For at nå derhen sejle de ind i floden Eridanos (Po), gennem hvilken man efter sagnet kunne komme ud i det vestlige middelhav ad floden Rhodanos (Rhone). — Heliaderne og ravet i Eridanos samt kelternes mening om ravets herkomst (595—615). — Ad Rhodanosfloden og gennem de store søer i kelternes (gallernes) land sejlede de af sted efter at have undgået en arm af floden, der (efter sagnet) førte ud i Oceanet, hvor den visse undergang havde ventet dem; og endelig nåede de ud i Middelhavet igen og til Tyrseniens (Toskanas) kyst, hvor Kirke modtog dem (hun var søster til kong Aietes) og sonede dem for mordet, men bød dem dog hurtigt at forlade paladset. De kom lykkelig forbi Charybdis og Skylla og de bevægelige (drivende) klipper. — Thetis åbenbarer sig for sin mand Peleus (850—877). — Sirenernes ø slap de forbi, idet Orpheus overdøvede deres sang med sit spil (905). Langs Sicilien (Thrinakia) styrede de syd om Italien ind i det ioniske hav til faiakernes land (Drepanes ø, Kerkyra, Corfu), hvor kong Alkinoos modtog dem godt. Men den ene afdeling af kolchernes flåde var nået derhen og forlangte Medeia udleveret. Alkinoos dømmer, at hun skal...