E-Book, Dänisch, 344 Seiten
ISBN: 978-87-430-6692-7
Verlag: Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: Adobe DRM (»Systemvoraussetzungen)
Det er ikke kun en fagbog og det er ikke kun en biografi. Det er lidt af det hele. Det er en fortælling om verdens bedste leg. I min version.
Håndboldens historie.
Min historie.
Vores fælles historie.
Autoren/Hrsg.
Weitere Infos & Material
PUSLINGE, PUTTER OG U’ER
Da jeg startede til håndbold, hed årgangene ”miniputter” (9-10 år), ”lilleputter” (11-12 år), ”puslinge” (13-14 år), ”junior” (15-16 år) og ”ynglinge” (17-18 år). I dag hedder de U11, U13, U15, U17 og U19. Under U9 spilles enkeltårgange (U5-6-7-8-9), og før det ”trille-trolle” for de helt små. Se Trille-trolle, det lyder lidt spændende, men det er så også den eneste nuværende betegnelse, der gør det. Nu er det ikke fordi, at jeg skal være en gammel, nostalgisk bedstefar, men de gamle årgangsbetegnelser lød altså en smule mere eksotiske end de nye gør. Omvendt så passer det godt ind i sportens udvikling, at også årgangsbetegnelserne skal være stringente, informative og … lidt ordnung-muss-sein-agtig. Når det er sagt, så forstår jeg godt præmissen for, at man ændrede navnene – faktisk hed de U8, U10, U12, U14, U16 og U18 først, indtal man ændrede til skæve årgange – men det er absolut ligegyldig viden. Hvad der er mere interessant, er derimod baggrunden for at ændre årgange. Nu sidder du nok og tænker ”ja, ja, men hvad har det med årgangsbetegnelserne, da du startede med at spille håndbold, at gøre?” Ikke så meget, men jeg tager den alligevel som en lang indskudt sætning her, for jeg synes, at det er vigtig viden omkring sporten. ”Nogen” tænkte ud af boksen og løste et problem, og nu hvor jeg har åbnet låget og sluppet en snak om årgange ud, jamen så lad mig da lige gøre den færdig. Så lover jeg at vende tilbage til putter og puslinger igen! Første sæson med ”skæve” ungdomsårgange var sæsonen 2019/2020. Det var også første sæson med enkeltårgange op til U9. Hvorfor nu denne ændring? Da man skiftede de gamle årgangsbetegnelser ud med U+tal, så bibeholdt man samme aldersopdeling. Den nye opdeling rykkede ved aldersgrupperne, som den snedige læser nok allerede har gættet. Den væsentligste grund til, at man ændrede årgange, var ikke at tækkes fodbolden, hvor man har brugt den for håndbold nye aldersopdeling længe. Næ, skal vi indrømme noget over for fodbolden, så er det snarere at lige her, ja, der var de foran os i håndbolden. Fodbolden havde luret det strukturelle problem i de ”lige” årgange i forhold til kammerater, skole m.m. Der var vi i håndbolden lidt længere om at komme i gang. Og hvorfor? Jo, sporten have nok ikke i så stort omfang som tidligere været ramt af udfordringerne ved lige årgange. Men de sidste sæsoner før ændringen blev implementeret, var de strukturelle problemer begyndt at vise sig … problemer, som man kunne begynde at ane både i onbordingprocessen i de yngre årgange og i fastholdelsen ved overgangen til seniorspillere: Der var udfordringer med at få de små børn til at starte til håndbold, der var udfordringer med fastholdelse undervejs og helt galt var det med frafaldet i de sidste ungdomsår og ved overgangen til senior. Noget måtte gøres. Jeg tænker, at der har siddet kloge mennesker i forbundet og kigget misundeligt over på fodbolden, hvor de ikke (i så udpræget grad) havde problemet i lige så stort omfang, for der har de… rigtigt gættet… skæve årgange. Om der bogstaveligt har siddet folk i Dansk Håndboldforbund og kigget tværs over Brøndby fra Idrættens Hus til DBU Allé mod Dansk Boldspils Union (der er trods alt lidt over en kilometer i fugleflugtslinje), det tvivler jeg på. Men jeg er sikker på, at der har været positiv inspiration derfra. Hvilket giver helt fin mening. ”Hvorfor?” tænker du måske igen? Du stiller faktisk ret mange spørgsmål, er du klar over det? Du er undskyldt, jeg træder vande og taler rundt om emnet. Lad mig starte med de små op til U9. Her giver det god mening at lade spillerne følge hinanden. Hvad er det vigtigste for børn i de aldersgrupper? Udover at de skal have det sjovt, skal lege mere end reelt spille og bare nyde samværet med hinanden? De skal være trygge ved det, de laver og dem, de laver det sammen med. Ved at holde børnene samlet i én årgang og lade alle følges ad, så spiller langt de fleste sammen med kammeraterne fra skolen eller legekammeraterne fra vejen derhjemme og når de rykker årgang, så gør de det sammen med netop de selv samme kammerater. Når børnene bliver ældre, bliver mere ”rigtige” ungdomsspillere end ”legende” børnespillere, så ændre tilgangen til det at spille håndbold karakter. Langsomt transformeres den legende tilgang til at blive sekundært, og selve det at ”spille spillet” bliver det primære og kommer mere og mere i fokus. Samtidig begynder forskellen i de enkelte børns færdigheder – husk, at håndbold ikke er noget let spil, ikke? – at blive mere synlig. Når spillet ændrer karakter fra primært leg til primært spil, så begynder tekniske, taktiske og fysiske færdigheder at betyde mere og mere. Yderligere så vokser nogle hurtigere end andre i de årgange, så forskellen i størrelse bliver også mere udpræget. Fysikken bliver en faktor. Derfor begynder det at give god mening med dobbeltårgange fra U11 til U19. Det sikrer mulighed for en mere jævnbyrdig sammensætning og matching indenfor hver aldersgruppe. Lige børn leger bedst. Det gælder også for ungdomshåndbolden … For de ældre aldersgrupper giver de skæve årgange også en bedre sammenhæng mellem skole og håndbold. Det kan virke som en lille ubetydelig detalje, men ændringen fra lige til skæve årgange har stor indflydelse på sammensætningen af aldersgrupperne contra skolegang. Efter skiftet består en U15-årgang typisk af 8.-9.-klasses elever. Dermed har en U15-årgang mulighed for at afslutte folkeskolen sammen, modsat før hvor der var stor spredning og uensartet sammensætning af U16-årgangen. Før bestod denne årgang af spillere, der var 15-16 år gamle. Nu består U15-årgangen af spillere, der er 14-15 år gamle, mens U17-årgangens spillere er 16-17 år gamle. Det betyder, at skiftet mellem disse årgange nu sker samtidigt med de flestes overgang fra folkeskole til enten gymnasium, erhvervsskole eller 10. klasse (hvad enten det er efterskole eller ej, så brydes der op efter 9.klasse). For de ældre årgange er ulige årgange derfor også med til at skabe bedre balance hos spillere på efterskole og ungdomsuddannelse, da ungdomsuddannelsen for de flestes vedkommende afsluttes inden seniorårene begynder. Ligeledes er det lidt lettere at sikre en tilbagevenden til klubberne efter endt efterskoleophold, da spillerne i højere grad kommer tilbage til klubberne som andetårsspillere og ikke som før, hvor de var førsteårsspillere. De har erfaring fra den første sæson i årgangen, de har spillet og trænet på et godt niveau. Langt de fleste efterskoler stiller efterhånden også hold i turneringen, hvilket er med til at udvikle de unge mennesker. Alt andet lige gør det det nemmere at komme tilbage og i gang i egen klub igen. De har mere med i bagagen så at sige og er modnet som mennesker. Men det er ikke og må ikke blive en sovepude for klubberne, for de har stadig et stort arbejde med at fastholde spillerne og sikre at de vender tilbage til de klubber, som de forlod for at tage på efterskole. Ofte trækker andre ting dem på nye eventyr. Det kan være nye venskaber fra skolen, måske sammenfald mellem efterskoletræner og klubtræner i en anden klub, måske simpel håndboldtræthed, måske en ny kæreste, man har mødt på skolen, måske noget helt fjerde. Men det er en helt anden sag. Yderligere en mission med de skæve årgange var derfor også at gøre overgangen fra ungdom til senior lettere. Jeg overdriver ikke, hvis jeg skriver, at frafaldet ved overgangen fra ungdomsspiller til senior før har været markant. Der skulle en prop i. Erfaringer fra fodbolden viste nemlig, at den udfordring, der før var ved overgangen fra ungdom til senior, var lettere med de skæve årgange. Spillere på U19 slutter nu deres ungdomstid som 19-årige, hvor de før som U18 var 18 år. Derfor oplevede mange før, at skiftet fra ungdom til senior lå i deres sidste år på en ungdomsuddannelse; overgangen fra at spille med og/eller mod jævnaldrende til pludselig at spille med og/eller mod en meget bredere aldersgruppe (som senior jo i sagens natur er … der er jo ingen definitiv slutdato på en seniorspiller, vel?) var en voldsom oplevelse for mange. På den ene side skulle spillerne koncentrere sig om skolen og livet...
